Fiskeri efter skriftbars: rovfisken med skrift i ansigtet

28. september 2026

Nogle fisk er opkaldt efter stedet, hvor de blev fundet, andre efter et menneske. Denne er opkaldt efter en håndskrift. Carl von Linné beskrev den i 1758 som *Perca scriba* — scriba er latin for skriver. Der tænkes på de fine, bølgede blå linjer på dens hoved, som ser ud, som om nogen havde skrevet noget på det. Denne artikel handler om skriftbarsen, *Serranus scriba* — en lille rovfisk fra familien havaborrer (Serranidae), som også grouperne hører til, som denne serie allerede har viet en hel artikel.

En skrift på hovedet — og en sav på gællelåget

De videnskabelige navnes oprindelse registreres af ETYFish Project; siden med havaborrerne har versionen v. 15.0 – 17. august 2026. Om arten *scriba* står der: »scribe, referring to bluish script-like marking on head« — skriver, på grund af den blålige, skriftagtige tegning på hovedet — og i parentes Linnés egne ord: »capite scripto«, *med beskrevet hoved*. Slægtsnavnet *Serranus* stammer fra Cuvier (1816) og kommer af latin serra, sav — ifølge ETYFish på grund af det takkede forgællelåg netop hos *S. cabrilla* og *S. scriba*. FishBase siger det samme kortere: »Latin, serran, serranus, saw«. En fisk med en sav på gællelåget og en skrift på panden.

En skriver på hver kyst

Det bemærkelsesværdige er, hvor mange sprog der har overtaget Linnés billede. Navnelisten hos GBIF (nøgle 2388714, 89 poster, læst den 28.09.2026) viser det på tværs af Europa: tysk »Schriftbarsch«, på dansk hedder den »Skriftbars«, nederlandsk »Schriftbaars«, fransk »Serran écriture«, havaborren *skrift*, spansk »Serrano escribano«, havaborren *skriver*, polsk »Strzępiel pisarz«, *skriveren*, tjekkisk »kanic písmenkový« og ungarsk »Betűs sügér« — begge af ordet for bogstav —, engelsk »lettered perch«, tyrkisk »Yazılı hani«, den *beskrevne* hani. På græsk hedder den »Γραμματικός«, den skriftkyndige, og i en lærd form endda »Σερρανέλος ο γραφεύς« — den lille Serranus, *skriveren*. Og kinesisk fører »紋首鮨«, ordret nogenlunde mønster-hoved-barsen.

Ved siden af skriften står farven. På engelsk hedder den først og fremmest »painted comber«, på spansk også »Serrano pintado«, begge den *malede*. Grækenland har ud over den skriftkyndige også »Μπογιατζής«, maleren. På slovensk hedder den »Pisanica« — i det gemmer sig pisan, *broget*, fra samme ordfelt som pisati, *at skrive*. Og finsk samler begge dele, som videnskaben siger om den: »raitasaha-ahven«, stribe-sav-aborren. ⚠️ Nogle navne forklarer ingen af kilderne: det catalanske »Vaca Serrana« og det franske »Vachette«, begge en ko, det maltesiske »Sirena«, havfruen, eller det græske »Πέρδικα«, agerhønen.

Sådan kender du skriftbarsen

Den engelske Wikipedia beskriver den sådan: en sammentrykt, aflang krop med spids snude og en i forhold til størrelsen meget stor, udskydelig mund fuld af spidse tænder. Grundfarven er grå, violet eller rødlig, med fem til syv mørkebrune tværbånd på siderne. Hovedet er tegnet med mange smalle, bølgede blå linjer og røde pletter — det er skriften. Ryg-, gat- og halefinne har røde prikker, halefinnen er lige afskåret, og midt på kroppen sidder en udvisket, violetblå plet. Bryst- og bugfinner er som regel ensfarvet blegt gule.

Hovedskriften: blå, bølgede linjer på kinder og gællelåg — intet andet kendetegn er så entydigt.
Bugpletten: en uskarp, violetblå plet midt på kroppen, mellem de mørke tværbånd.
Munden: stor, udskydelig, spidse tænder — en rovfiskemund på en fisk, der som regel måler omkring 25 cm.
⚠️ Forvekslingen: I samme farvand lever havaborren *Serranus cabrilla*, samme slægtsnavn, samme sav på gællelåget. Den blå hovedskrift og den violette bugplet hører ifølge beskrivelserne til skriftbarsen — kig i tvivlstilfælde på hovedet.

Hvor den står, og hvad den æder

Udbredelse: ifølge FishBase Middelhavet og Sortehavet. Wikipedia nævner desuden Østatlanten fra Gibraltarstrædet til Senegal, inklusive De Kanariske Øer, nordpå til Biscayen (mere om det nedenfor).
Dybde og bund: FishBase angiver 5 til 150 meter, demersal, som regel ned til omkring 30 meter. Den lever på klippebund og i Posidonia-enge, Middelhavets neptungræs, desuden på mudret bund bevokset med alger eller søgræs.
Tid på døgnet: Ifølge Wikipedia tilbringer den som regel dagen i klippehuler, alene eller i små grupper, og kommer frem for at jage i skumringen. Den er territorial og en bagholdsjæger.
Bytte: »fishes and crustaceans« — fisk og krebsdyr (FishBase). Wikipedia nævner desuden blæksprutter, muslinger og orme.
Størrelse og alder: FishBase angiver 36 cm som maksimal længde, almindeligvis 25 cm, kønsmodenhed ved 17,3 cm og en maksimal alder på 16 år.
Blækspruttens nabo: Ifølge Wikipedia viser skriftbarsen ofte, hvor en ottearmet blæksprutte bor — den venter ved indgangen til hulen og æder resterne af de muslinger og krebsdyr, som blæksprutten smider ud.

Han og hun på én gang

Det mest usædvanlige ved skriftbarsen kan man ikke se på den. FishBase kalder den en »simultaneous hermaphrodite«, en samtidig tvekønnet: Hvert dyr har ifølge Wikipedia han- og hunkønskirtler på samme tid og er muligvis endda i stand til selvbefrugtning. Mange groupere skifter derimod køn efter hinanden i løbet af livet — skriftbarsen er begge dele på én gang. Æggene lægges ifølge Wikipedia under sten nær kysten. ⚠️ Hvornår præcis, siger kilderne forskelligt om (mere om det nedenfor).

Sådan fisker du efter den — tænkt ud fra biologien

FishBase fører udtrykkeligt skriftbarsen som sportsfisk (»gamefish: yes«) og for erhvervsfiskeriet som »minor commercial«, af ringe betydning; priskategorien er »Medium«. Ifølge Wikipedia fanges den i det småskala fiskeri med krog og line og med trawl og regnes for velsmagende. En vejledning til stangfiskeri giver ingen af kilderne. ⚠️ Det, der følger, er en slutning ud fra dens biologi, ikke en kildeangivelse: En territorial bagholdsjæger, der om dagen står i klippehuler og jager i skumringen, skal søges dér, hvor klippe og Posidonia mødes, på lavt vand ned til omkring 30 meter, og helst i skumringen. Et agn, der føres tæt ved bunden og tæt ved dækningen, rammer bedst dens byttemønster af fisk og krebsdyr.

⚠️ Og en anden slutning: En fisk, der er territorial og bliver på sin plads i årevis, er hurtigt fisket væk fra et lille rev. IUCN fører den ganske vist som »Least Concern«, ikke truet, men FishBase vurderer sårbarheden over for fiskeri som »Moderate« (44 ud af 100) og en bestands fordoblingstid til 1,4 til 4,4 år. Mindstemål og fredningstider fastsætter hvert land selv — tjek dem på stedet. Og hvad du ikke vil spise, genudsætter du bedst hurtigt.

Tre modsigelser, som vi lader stå åbne

Hvor lever den? FishBase skriver i feltet udbredelse kun »Mediterranean and the Black Sea« — men sætter »Eastern Atlantic« foran og angiver 32° vest som ramme, langt ude i Atlanten. Wikipedia nævner udtrykkeligt Atlanten: Gibraltar til Senegal, De Kanariske Øer, nordpå til Biscayen.
Hvor stor? FishBase angiver 36 cm SL — standardlængde, målt uden halefinne. Wikipedia gør det til 36 cm totallængde, med halefinne. Samme tal, to forskellige mål.
Hvornår gyder den? FishBase: »from early spring to early summer«, fra det tidlige forår til forsommeren. Wikipedia: »from late spring to early summer«, fra det sene forår. Mellem de to ligger godt to måneder.

Seks navne, der fører til den forkerte fisk

»Barsch«, »Perca«, »Pirka«. Tysk Schriftbarsch, engelsk »lettered perch«, italiensk »perchia di mare«, græsk »Πέρκα«, albansk »perka«, kroatisk »Pirka« — alle siger aborre. Med aborren fra ferskvand er den dog ikke beslægtet: Den er en havaborre (Serranidae), aborren en egentlig aborrefisk (Percidae).
»Perca marina«. Et af dens gamle navne, et synonym. Ifølge Wikipedia blev samme navn — som *Sebastes marinus* — fejlagtigt brugt om en helt anden fisk, Nordatlantens rødfisk.
»Cabrilla« og »cabra serrada«. GBIF-listen fører uden sprogangivelse »cabra serrada«, den *savtakkede ged*. Cabrilla, kiddet, er ifølge ETYFish dog navnet på havaborren *Serranus cabrilla* — naboen, den oftest forveksles med.
»Serrano«. På spansk fører GBIF den også blot som »Serrano«. Men det er allerede navnet på hele slægten *Serranus*. En serrano er ikke automatisk en skriftbars.
»鮨«. I det kinesiske navn 紋首鮨 står skrifttegnet 鮨 for havaborrerne. På japansk betyder samme tegn sushi. Ét tegn, én fisk og én ret.
Forurenede lister. Den engelske GBIF-liste indeholder »Pointed Comber« — formentlig en tastefejl for *painted*. Den græske blander skrift (Γραμματικός), farve (Μπογιατζής), aborre (Πέρκα, Περκιά, Θαλάσσια Πέρκα) og agerhøne (Πέρδικα) — syv navne for én fisk. En navneliste er en samling, ikke en ordbog.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Bund, dybde og bytte står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — lufttrykket og dets retning, vind, strøm, sigtbarhed i vandet, afstanden til skumringen. For en bagholdsjæger, der om dagen venter i klippehuler og først kommer frem i skumringen, er tidsvinduet det halve arbejde: Klippen bliver, timen gør ikke. Præcis det regner StrikeAhead ud — den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og hvis du ikke kender farvandet, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: kuraterede guides og skippere, personligt kontrolleret før de kommer på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr.

Fisk det rigtige øjeblik →