Fiskeri efter makrelhaj: hajen, der er varmere end havet omkring den

14. oktober 2026

Næsten alle fisk har samme temperatur som vandet, de svømmer i. Ikke makrelhajen: En varmeveksler af tæt sammenflettede arterier og vener — undernettet (rete mirabile) — holder den varme, som musklerne laver, inde i kroppen. Ifølge engelsk Wikipedia er den derfor 4 til 5,5 °C varmere end vandet omkring den; russisk Wikipedia skriver, at muskler, hjerne, indvolde og øjne på den måde holdes varmere. Ifølge japansk Wikipedia holder det den adræt selv i koldt vand, og ifølge engelsk Wikipedia forklarer det delvis dens fart: FishBase kalder den sandsynligvis den hurtigste af alle hajer. Denne artikel handler om makrelhajen, *Isurus oxyrinchus* — på engelsk shortfin mako, på tysk Kurzflossen-Mako, på spansk marrajo, på italiensk mako pinna corta, på fransk requin mako eller requin-taupe bleu, på portugisisk tubarão-anequim, på hollandsk kortvinmakreelhaai, på svensk makohaj, på norsk makrellhai, på finsk makrillihai, på russisk акула-мако, på tyrkisk sivriburun camgöz, på græsk ρυγχοκαρχαρίας, på kroatisk dugonosa psina, på japansk アオザメ (aozame). Og fordi IUCN fører den som truet på verdensplan, handler det her om at kende den og genudsætte den — ikke om at tage den med hjem.

En slægtning til den hvide haj

Makrelhajen hører til familien Lamnidae — ifølge engelsk Wikipedia en familie på kun fem nulevende arter, sammen med den hvide haj, sildehajen, laksehajen og dens nærmeste slægtning, den langfinnede mako (*Isurus paucus*). Den blev beskrevet af naturforskeren Constantine Rafinesque — ifølge FishBase, GBIF og russisk og svensk Wikipedia i 1810, ifølge engelsk Wikipedia i 1809. Ordet mako kommer fra maoriernes sprog og betyder ifølge engelsk og russisk Wikipedia både haj og hajtand; det blev første gang skrevet ned i 1820 i en ordliste fra New Zealand, blot som »en vis fisk«.

Ifølge FishBase er den en fisk fra det åbne ocean, som somme tider kommer tæt på kysten; den lever over hele verden i tempererede og tropiske have mellem 65° nord og 54° syd, i vand fra omkring 16 °C. Ifølge engelsk Wikipedia er sværdfisk et godt tegn på makrelhajer: De er deres bytte og foretrækker de samme forhold. En isotopanalyse viste ifølge FishBase, at makrelhajen ud for det østlige Australien er det åbne havs øverste fiskerovdyr.

Dens bytte: ifølge FishBase benfisk, andre hajer og blæksprutter; store individer tager også sværdfisk og marliner og små hvaler. Ifølge engelsk Wikipedia udgjorde blåbarsen — som denne serie har en egen gruppe om — 77,5 % af maveindholdet (efter rumfang) mellem Cape Hatteras og Grand Banks. I maverne på to makrelhajer på 300 og 360 kg fandt forskere ifølge russisk Wikipedia hele sværdfisk på 54 og 67 kg. Men sværdfisken slår igen: Ved Ganzirri og Lipari på Sicilien er der fundet makrelhajer med afbrækkede sværd siddende i hoved eller gæller (engelsk, russisk og græsk Wikipedia). Ifølge engelsk Wikipedia angriber den nedefra og river stykker ud af flanker og finner — og med omkring 13.000 newton har den rekorden for det kraftigste hajbid, der nogensinde er målt, målt i 2020 ud for Mayor Island i New Zealand.

Sådan kender du den

Ifølge FishBase en stor, tenformet haj med store sorte øjne, en spids snude og store, smalle, krogede tænder med glatte kanter. Halefinnen er halvmåneformet, med en kraftig nederste flig; anden rygfinne og gatfinnen er bittesmå. Ryggen er strålende metalblå, bugen hvid, og grænsen imellem er skarp (FishBase, engelsk Wikipedia); set fra siden beskriver japansk Wikipedia tre toner: mørkeblå, lyseblå, hvid. Også undersiden af snuden og munden er hvide. Ifølge russisk og svensk Wikipedia kan man se de forreste tænder i underkæben selv med lukket mund. Unge dyr har ifølge engelsk Wikipedia en sortlig plet på snudespidsen.

Navnet på flere sprog kommer fra brystfinnen: Ifølge russisk Wikipedia er dens forkant kortere end hovedet. Den langfinnede mako har ifølge engelsk Wikipedia betydeligt større brystfinner, et mørkere mundparti og større øjne. Fra sildehajen (slægten *Lamna*) skiller to ting den ifølge engelsk Wikipedia: Den har kun én køl på hver side af haleroden, og dens tænder mangler de små sidespidser.

Størrelse: FishBase angiver 445 cm totallængde som maksimum, 270 cm som almindelig længde og 505,8 kg som den højeste offentliggjorte vægt. Ifølge engelsk Wikipedia vejede den tungeste makrelhaj, der er taget på krog og line, 600 kg (Californien, 3. juni 2013); den længste bekræftede målte 4,45 m og blev fanget i september 1973 ud for den franske middelhavskyst.
Et langsomt liv: Indtil 2006 troede man, at den lagde to vækstringe om året i ryghvirvlerne. Et studie af 258 dyr viste: Det er én. Siden da gælder ifølge engelsk og russisk Wikipedia: Hunnerne bliver først kønsmodne ved omkring 18 år, hannerne ved omkring 8; den ældste hun var 32, den ældste han 29. FishBase har udtrykkeligt slettet de gamle værdier.
Unger: Ifølge FishBase føder den levende unger (ovovivipar); fostrene lever i livmoderen af ubefrugtede æg. Drægtigheden varer 15 til 18 måneder, og en hun får kun unger omtrent hvert tredje år, på 60 til 70 cm ved fødslen. FishBase vurderer derfor dens modstandskraft som lav: En bestand har brug for 4,5 til 14 år til at fordoble sig.

Hvor den lever — også i Middelhavet

FishBase: i det vestlige Atlanterhav fra Maine-bugten til Argentina, i det østlige Atlanterhav fra Norge til Sydafrika — Middelhavet medregnet —, i Indo-Stillehavet fra Østafrika til Hawaii, i det østlige Stillehav fra Californien til Chile. Den vandrer langt: En hun mærket ud for Californien blev genfanget 2776 km væk i det centrale Stillehav, og en anden makrelhaj svømmede 2128 km på 37 dage (engelsk, russisk Wikipedia). Af 2459 makrelhajer mærket ud for den amerikanske østkyst krydsede én ifølge russisk Wikipedia Atlanterhavet og blev fanget ud for Spanien efter 4000 km.

I Middelhavet er den ifølge russisk Wikipedia udbredt i vest og sjældnere i øst — Det Ægæiske Hav, Marmarahavet; i Sortehavet findes den ikke. Det vestlige Middelhav og Gibraltarstrædet regnes dér for opvækstområder: Af 321 makrelhajer, der i 2005 blev meldt som bifangst i tun- og sværdfiskefiskeriet, kom 268 fra Alboránhavet og 42 fra Balearerne, og de fleste var endnu ikke kønsmodne. I Det Liguriske Hav er fangsterne siden 1950 faldet så kraftigt, at den dér er næsten forsvundet. Og Adriaterhavet? Ifølge russisk Wikipedia er der ingen fund fra det østlige Adriaterhav siden 1972; kroatisk Wikipedia skriver derimod, at man finder den dér langs kysten og på åbent hav.

Truet — og hvad det betyder på krogen

Ifølge engelsk Wikipedia er makrelhajen en eftertragtet sportsfisk, berømt for at springe højt op af vandet, når den er kroget; i nogle tilfælde er den sprunget op i båden. Japansk Wikipedia beretter om en sag fra 2004: Ud for Susami (Wakayama) sprang en makrelhaj på 3,5 m og 350 kg om natten op i en fiskerbåd, og en lystfisker kom alvorligt til skade. FishBase regner den for potentielt farlig. Tallene modsiger hinanden: Ifølge engelsk Wikipedia registrerer International Shark Attack File 10 angreb på mennesker mellem 1980 og 2024, ifølge russisk Wikipedia 42 mellem 1980 og 2010 — begge nævner 3 dødelige og 20 angreb på både, og begge siger, at mange var provokerede, ofte under fangsten.

Det omvendte blik vejer tungere. Ifølge FishBase fører IUCN den på verdensplan som truet (Endangered, vurderet 5. november 2018); den står på Bilag II i CITES. For Middelhavet havde IUCN allerede i sin pressemeddelelse af 16. november 2007 — sammen med sildehajen — klassificeret den som kritisk truet (Critically Endangered). For det nordlige Atlanterhav forbød tunkommissionen ICCAT med sin henstilling 21-09 for 2022 og 2023 at beholde makrelhajer fra ICCAT-fiskerier om bord eller lande dem; ifølge samme tekst vil gydebestanden fortsætte med at skrumpe frem til 2035, uanset fangstgrænsen. I Kroatien er den ifølge kroatisk Wikipedia strengt beskyttet. Hvilke regler der gælder ved dit vand i dag, tjekker du selv før turen — hos havnemyndigheden, fiskerimyndigheden, din guide. Kroger du en makrelhaj, så genudsæt den så skånsomt som muligt, i vandet.

Otte modsigelser, bevidst ladt åbne

Hvor hurtig er den? Engelsk Wikipedia: 50 km/t, i spurter 74 km/t. Fransk: 50 til 74 km/t; mere forhindrer kavitationen. Spansk: 70 km/t. Tyrkisk: 84 km/t. Portugisisk: 88 km/t. Italiensk og japansk: 100 km/t. Russisk: I et forsøg accelererede et ungdyr til 110 km/t på 30 m på 2 sekunder. Svensk: 30 til 40 km/t over lange stræk. Og tysk anser tal på næsten 80 km/t for yderst upålidelige.
Hvor meget varmere er den? Engelsk Wikipedia: 4 til 5,5 °C varmere end vandet. Russisk: musklerne 1 til 10 °C varmere, mere i koldt end i varmt vand. Fransk: omkring 10 °C.
Kæmpen fra Tyrkiet: Ifølge FishBase rapporterede Kabasakal og de Maddalena i 2011 om en historisk fangst ud for Tyrkiet, ud fra fotos anslået til omkring 585 cm. Engelsk Wikipedia: 5,7 til 6,19 m, fanget sidst i 1950’erne ud for Marmaris. Russisk: 5,85 m. Græsk: to hajer på 5,77 og 6,19 m — i Marmarahavet, ikke ud for Marmaris ved Det Ægæiske Hav. FishBase og engelsk Wikipedia understreger, at længderne er anslået ud fra fotos.
Hvor dybt svømmer den? FishBase: 0 til 888 m, oftest 100 til 150 m — og et andet sted: oftest i overfladevandet, ned til omkring 150 m. Fransk og hollandsk Wikipedia: ned til 740 m. Kroatisk: 700 m. Russisk: 500 m. Svensk: 400 m. Og mens engelsk skriver, at den normalt lever langt fra land, kalder tysk den en beboer af kystnære farvande.
Hvor højt springer den? Italiensk Wikipedia: op til 7 m. Tysk: over 6 m. Russisk: op til 6 m. Fransk: 4 m eller mere. Spansk: 3 til 4 m.
Hvor mange unger? FishBase nævner på samme side 4 til 16, op til 18 og 4 til 25 (oftest 10 til 18). Engelsk Wikipedia: 4 til 18. Fransk: 2 til 21. Spansk: oftest 4 til 8, højst 16. Portugisisk: 8 til 10. Kroatisk: 4 til 26. Russisk: 4 til 30.
Hvor gammel bliver den — og hvornår er den moden? FishBase: 32 år. Fransk Wikipedia: 25. Kroatisk: 25 til 32. Italiensk: 30 til 35. Svensk angiver stadig kønsmodenhed ved 2 (hanner) og 6 år (hunner) — så tidlige værdier byggede ifølge engelsk Wikipedia før 2006 på den tilbageviste tro på to vækstringe om året; i dag gælder 8 og 18 år.
Hvor truet er den? FishBase: truet, vurderet i 2018. Engelsk og italiensk Wikipedia: opgraderet i 2019, før sårbar, og i 2007 næsten truet. Svensk: sårbar på verdensplan. New Zealands naturforvaltning klassificerede den dér i 2018 som ikke truet (engelsk Wikipedia). Og mens FishBase placerer den på Bilag II i Bonn-konventionen (CMS), skriver russisk Wikipedia, at den i 2010 blev optaget på Bilag I.

Fem navne, der fører til den forkerte fisk

»Sildehaj«. GBIF fører makrelhajen på dansk også som sildehaj og på hollandsk som haringhaai — men sildehajen er en anden fisk, *Lamna nasus*. Ifølge tysk Wikipedia sælges makrelhajen i Tyskland som spisefisk under navnet »Makrelenhai«, som også er navnet på hele den familie, den hvide haj hører til. Og italiensk Wikipedia advarer om, at handelsnavnet smeriglio egentlig tilhører sildehajen.
»Blauhai«, »blue shark«, »aozame«. GBIF fører makrelhajen på tysk også som Blauhai og på engelsk som blue shark — men det er navnet på en helt anden haj, blåhajen, *Prionace glauca*, på japansk ヨシキリザメ. Og netop makrelhajens japanske navn, アオザメ (aozame), betyder ifølge japansk Wikipedia bogstaveligt »blå haj«, efter dens farve.
»Mako« — hvilken? Engelsk Wikipedia: »mako shark« bruges også om den langfinnede mako. Finsk Wikipedia: I den nuværende finske navneliste betyder makohai udtrykkeligt den langfinnede mako; den kortfinnede hedder dér makrillihai. Læser du »makohai« på finsk, er det den anden mako.
»Isurus« — den lige hale, der ikke er lige. Ifølge FishBase betyder slægtsnavnet »lige hale«, efter de angiveligt lige lange flige på halefinnen. FishBase tilføjer tørt: Det er de ikke; den øverste er tydeligt længere.
»Marrajo criollo«. GBIF fører marrajo criollo som portugisisk navn for arten. Ifølge engelsk Wikipedia er det dog navnet på en særlig farveform med mørk marmorering på snude og mund, som formentlig kun findes ved Azorerne — ikke enhver makrelhaj er en marrajo criollo.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Levested, bytte og vaner står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — og om en dag på vandet er umagen værd, afgøres netop dér. Det regner StrikeAhead ud: Den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kan læse strømkanter, byttefiskestimer og det åbne havs blå fra første dag — og fordi en makrelhaj, der skal genudsættes, kræver erfarne hænder —, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: kuraterede guides og skippere, personligt kontrolleret før de kommer på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.

Fisk det rigtige øjeblik →