Solaborre: listen over forbudte håndgreb
De tidligere artikler i denne serie handlede om tal i vandet: én art med tre målestokke, ét ord over tre bestande, et mindstemål, der krydser madplanen. Denne handler om en fisk, hvor spørgsmålet ikke ligger i vandet, men i din hånd. For enhver anden fisk siger reglen hvornår den skal tilbage. For solaborren står det at holde den, transportere den og udsætte den alle tre på den samme europæiske forbudsliste — og det ene håndgreb, der ikke står der, kræver efter tysk dyreværnsret en »fornuftig grund«. Polen i denne artikel lyder derfor: listen over forbudte håndgreb — og det ene, der mangler på den.
Otte litra, og tre af dem beskriver din hånd
Artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1143/2014 opregner, hvad der ikke forsætligt må ske med invasive ikkehjemmehørende arter af EU-betydning — otte litra, a) til h). Tre af dem beskriver præcis det, en lystfisker gør med en fanget fisk. Litra b): holdes, herunder i lukket hold. Litra d): transporteres til, fra eller inden for Unionen, undtagen når de transporteres til anlæg i forbindelse med udryddelse. Og litra h): udsættes i miljøet — det spørgsmål, alle stiller med sådan en fisk på krogen. ⚠️ Og så håndgrebet, der mangler på listen: aflivning står ikke i artikel 7. Til gengæld står det i § 17, nr. 1, i den tyske dyreværnslov, der straffer med fængsel i op til tre år eller bøde den, som »dræber et hvirveldyr uden fornuftig grund«. Ved siden af står § 1, andet punktum: »Ingen må påføre et dyr smerte, lidelse eller skade uden fornuftig grund.« To lovtekster, én fisk, én hånd — og ingen af dem siger med rene ord til lystfiskeren, hvad han nu skal gøre.
⚠️ Her hører rækværket hjemme, uden hvilket artiklen ville være en insinuation. For det første: artikel 7 siger »forsætligt«, og om det at genudsætte en fisk, der et minut før svømmede i det samme vand, er en »udsætning i miljøet« efter litra h), afgør denne artikel ikke. Den viser blot, at ordlyden rejser spørgsmålet. For det andet: dette er ikke juridisk rådgivning. Håndhævelsen af forordningen ligger hos de tyske delstater, ligeså fiskeri- og dyreværnsretten; bindende er det, din myndighed og fiskerettighedshaveren siger — ikke denne tekst. For det tredje: de kontrollerede dokumenter er tyske, plus EU-forordningen, der gælder umiddelbart i hele Unionen. Om de konkrete pligter for lystfiskere i Spanien, Italien, Frankrig eller Kroatien påstås her intet, selv om den samme EU-liste gælder der.
Hvad det officielle blad siger — og næsten ingen kender
Der findes for denne fisk et forvaltnings- og foranstaltningsblad til forordning (EU) nr. 1143/2014, udarbejdet af den tyske ekspertgruppe for gennemførelsen af IAS-reglerne i LANA-udvalget for arts- og biotopbeskyttelse, dateret februar 2021. I foranstaltning M 6, »Håndtering af solaborre-bifangst«, står den afgørende sætning: solaborrer, der fanges under fangstaktioner, overvågning »eller inden for fiskeriforvaltningen, skal udtages.« I samme afsnit beskrives merarbejdet udtrykkeligt som »til dyrevelfærdsmæssig aflivning og bortskaffelse«. ⚠️ Og så, under »særlige anvisninger«, kommer linjen, som næsten ingen kender: »Anvendelse af solaborrerne er principielt at foretrække frem for bortskaffelse.« Et officielt blad siger altså ikke *i skraldespanden*, men: på tallerkenen. Dertil kommer, under »særlige bemærkninger«: »Dyreværnsretten skal ligeledes iagttages. Efter artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1143/2014 skal det sikres, at dyr, når foranstaltningerne retter sig mod dem, skånes for undgåelig smerte, angst eller lidelse, uden at forvaltningsforanstaltningernes effektivitet forringes.« Det er punktet, hvor de to lovtekster faktisk rører hinanden: forordningen selv kræver, at dyreværnsretten følger med. ⚠️ Men bladet henvender sig til myndigheder og forvaltere, ikke til den enkelte med stangen. Det beskriver forvaltningsforanstaltninger efter artikel 19 — det er ingen instruks til dig og bliver det heller ikke.
Hvorfor den overhovedet står på listen
Solaborren kom på EU-listen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1262 af 25. juli 2019 (Den Europæiske Unions Tidende L 199, side 1–4). I bilaget står den mellem japansk humle og kinesisk buskkløver: »Lepomis gibbosus Linnaeus, 1758«, KN-kode for levende eksemplarer ex 0301 99 17, for formeringsdygtige dele ex 0511 91 90 (»befrugtet fiskerogn«). Artikel 2 i forordningen: »Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.« BfN-Skript 574 fra den tyske forbundsstyrelse for naturbeskyttelse angiver 12.08.2019 som optagelsesdato og noterer: »Omfattet af: forvaltning (art. 19)« — altså ikke tidlig opdagelse og øjeblikkelig udryddelse, men forvaltning af en allerede vidt udbredt art. Hvorfor? Fordi den har været her længe. Samme artsblad: første indførsel omkring 1887, første fund i naturen i 1896, status i Tyskland »etableret«. Foranstaltningsbladet føjer den europæiske forhistorie til: første europæiske indførsel, Frankrig 1877, indført »primært til akvariehold« og senere markedsført — sætningen skal læses to gange — som »biotopfisk« eller »dammfisk« til små vande. Arten, der i dag står på forbudslisten, blev i årtier solgt som en berigelse af havedammen.
Begrundelsen i bladet er kort og direkte interessant for den, der fisker rovfisk. Nævnte skadelige virkninger: »ved høje bestandstætheder stærk fødekonkurrence med hjemmehørende fiskearter og prædation på (rogn og yngel samt padelarver, insektlarver m.m.)«, desuden »reduktion af dyreplanktonet med formodet forstærkning af eutrofieringseffekter«, mindsket makrozoobenthos-biomasse og »aggressive interaktioner med hjemmehørende arter«. ⚠️ Og så punktet, som enhver gedde-fisker bør kende: bladet fører den som vært for ikkehjemmehørende ektoparasitter (gælleikter) og som »overfører af geddens bændelorm Triaenophorus nodulosus« — det underliggende arbejde af Brinker og Hamers fra 2000 beskriver den som mulig anden mellemvært, første beskrivelse for Tyskland. Undrer du dig over, hvorfor den lille farvestrålende fisk, du gerne fangede som barn, pludselig står i en forbudsforordning: den linje er en del af svaret. ⚠️ Her påstås ikke, at den er en rovfisk. I kilderne står prædation på rogn, yngel og larver — ikke mere, og ikke mere påstås her.
Navnet, der tilhører to andre fisk
Og så er der navnet — og fælden er denne gang bygget anderledes end i de tidligere artikler. Intet ord bærer for mange fisk, og ingen opdrætsform har fortrængt vildfisken. Her bærer solaborren i registrene navnene på to andre fisk — og om begge har denne serie allerede skrevet. GBIF-listen over folkelige navne for *Lepomis gibbosus* (usageKey 2394486, 179 poster, hentet 07.09.2026) indeholder det franske »Achigan à petite bouche«. Samme navn står i GBIF på fem separate poster for *Micropterus dolomieu*, småmundet sortbars (black bass). Og den indeholder det russiske »Обыкновенный солнечник«: præcis den streng er i GBIF også et navn for *Zeus faber* (usageKey 7744449), sankt-peters-fisken. To fisk, to egne artikler i denne serie, ét lånt navn. ⚠️ For arabisk fører hverken GBIF eller WoRMS (AphiaID 151290) noget navn overhovedet; japansk har kun katakana-transskriptionen af det engelske ord, »パンプキンシードサンフィッシュ« — ikke et eget navn, men det engelske i japansk skrift. Naboerne er derimod rene: tysk Sonnenbarsch og Kürbiskernbarsch (en ordret oversættelse af *pumpkinseed*), nederlandsk zonnebaars, dansk almindelig solaborre (også solbars), svensk solabborre, finsk aurinkoahven, kroatisk sunčanica, albansk peshku diell.
📏 Deraf følger dagens kildelære, og den rækker langt ud over denne fisk: navneregistre er ikke rene, og primærkilder modsiger til tider sig selv. I den samme GBIF-liste for småmundet sortbars står det engelske navn »Brown Trout« — en tredje fisk, i en liste der burde angå to. Og i BfN-Skript 574 står på artsbladet for solaborren (side 108), på linjen »levested«, ordet »terrestrisk« — for en fisk. Oversigtstabellen i samme hæfte fører den korrekt med »S« for ferskvand, og bladet om oksefrøen to sider tidligere siger rent »akvatisk (ferskvand)«. Det er ingen bebrejdelse mod et i øvrigt fremragende dokument — det er beviset for, at man læser også officielle kilder mod dem selv, før man citerer fra dem.
Hvad det betyder for dagen ved vandet
- Du kan ikke forveksle den. BfN’s artsblad siger det ligeud: kan ikke forveksles med hjemmehørende arter. Høj, kraftigt sidefladtrykt krop, grønbrun med grønblå, opaliserende pletter, 32–45 skæl langs sidelinjen, rygfinnens to dele sammenvoksede — og det sikre kendetegn: på gællelågets hudagtige forlængelse en sort og som regel en rød plet. Lighed findes kun med andre ikkehjemmehørende solaborrearter.
- Her forbliver den lille. BfN: »op til 15 cm lang, vægt op til 250 g«. Samme blad angiver »op til 30 cm og 4 kg« for det nordamerikanske oprindelsesområde — det tal citeres her som en BfN-oplysning, ikke som fastslået kendsgerning. For dig betyder det: en fisk på 12 cm er udvokset, ikke undermåls.
- Afklar linjen, før du tager af sted, ikke ved bredden. Hvad der skal ske med en fanget solaborre, er i Tyskland delstaternes sag og et spørgsmål om lokal håndhævelse. Spørg fiskerettighedshaveren og den kompetente fiskerimyndighed. Denne artikel viser dig hvilket spørgsmål du stiller; den besvarer det ikke.
- Udtages den, så anvend den. »Anvendelse af solaborrerne er principielt at foretrække frem for bortskaffelse«, siger foranstaltningsbladet ordret. Og artikel 19, stk. 3, i forordningen kræver, at dyr skånes for undgåelig smerte, angst eller lidelse. Begge dele står i samme papir.
- Rengør og tør grejet — 24 timer. Til foranstaltninger kræver bladet udtrykkeligt, at alt materiel — fangstnet, waders, støvler, opbevaringskar, spande — rengøres grundigt og tørres igennem i mindst 24 timer, eller desinficeres, for ikke at sprede krebsepest, fiskesygdomme og ikkehjemmehørende vandplanter. Det er den bedste vane i hele artiklen, og den koster ingenting.
- Til gedde-fiskere: bændelormslinjen. Bladet fører solaborren som overfører af geddens bændelorm Triaenophorus nodulosus; det citerede arbejde fra 2000 beskriver den som mulig anden mellemvært. Er dit vand fuldt af solaborrer, er det information om dine gedder, ikke kun om solaborrerne.
Og nu papirerne, for denne artikel står og falder med dem. Ret: forordning (EU) nr. 1143/2014, artikel 7, stk. 1 (ordlyd) og artikel 19, stk. 3. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1262 af 25. juli 2019, EUT L 199: 1–4, bilag punkt 1, linjen »Lepomis gibbosus Linnaeus, 1758«, KN-kode ex 0301 99 17. § 1 og § 17 i den tyske dyreværnslov (TierSchG), affattelse på gesetze-im-internet.de. Forvaltning og biologi: BfN-Skripten 574 (Nehring & Skowronek 2020, om de invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen til forordning (EU) nr. 1143/2014, anden opdatering 2019), artsblad solaborre s. 108 ff. — optagelse 12.08.2019, »omfattet af: forvaltning (art. 19)«, første indførsel omkring 1887, første fund 1896, kendetegn og forvekslingsrisici. Forvaltnings- og foranstaltningsblad »solaborre« til forordning (EU) nr. 1143/2014, februar 2021, udarbejdet af ekspertgruppen for gennemførelsen af IAS-reglerne i LANA-udvalget for arts- og biotopbeskyttelse — derfra M 6, anvisningerne om dyreværnsret, anvendelse og grejhygiejne samt oplysningerne om indførselsveje og skadelige virkninger (der dokumenteret med Nehring m.fl. 2015, Przybylski & Zieba 2011, Kleef m.fl. 2008, Almeida m.fl. 2014, Brinker & Hamers 2000, Sterud & Jørgensen 2006, Wiesner m.fl. 2010). LfU Brandenburg, artsprofil solaborre. Taksonomi: GBIF-API, opslag 07.09.2026 — *Lepomis gibbosus* (Linnaeus, 1758), usageKey 2394486, rang SPECIES, status ACCEPTED, matchType EXACT, konfidens 99, familie Centrarchidae (familyKey 8513), orden Perciformes (orderKey 587); WoRMS AphiaID 151290, hvor ordenen er Centrarchiformes — to registre, to ordener, samme art. ⚠️ Fire ting påstår denne artikel bevidst ikke: at genudsætning er tilladt eller forbudt; at nogen delstat forpligter lystfiskere til at aflive; noget som helst om lystfiskeres pligter i andre medlemsstater; og at solaborren er en rovfisk. Regler ændrer sig desuden — tjek den gældende affattelse og din myndigheds svar før fiskedagen, ikke denne artikel.
Ikke skuffen — fisken
Hos denne fisk afgøres dagen ikke af den linje, den står i, men af hvad der faktisk står foran dig i vandet — og det svarer ingen forordning på. En god dag er et spørgsmål om vandtemperatur, vandstand, uklarhed, årstid og alt det, der ændrer sig fra time til time: lufttryk, vind, strøm og lysfase. Netop derfor er StrikeAhead-appen bygget: den læser dit vand med hugvinduer, vejr- og vanddata, kort og dybdekurver, og den lærer af dine fangster, så du fisker øjeblikket i stedet for at gætte det. Og fordi halvdelen af svaret på ukendt vand består i at vide, hvilken vig der bærer hvilken bestand, og hvilken linje i den lokale regel der gælder for din fisk, er den anden halvdel genvejen — den viden står på intet kort, den sidder i et hoved. Appen siger dig hvornår. StrikeAhead Pathfinder siger dig med hvem: vores kuraterede oversigt over fiskeguider og skippere — hver ekspert personligt tjekket, licens og forsikring kontrolleret før optagelse, profiler bygget på ægte, verificerede fangster fra StrikeAhead-logbogen i stedet for reklamefotos, ingen betalt placering, og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr.