StrikeAhead

Sander volgensis: den lille sandart uden hugtænder, der breder sig i Nordtysklands kanaler

Den ligner en sandart, men forbliver lille, har ingen store hugtænder og kraftigere mørke striber: *Sander volgensis* — på tysk Wolgazander eller Steinschill (GBIF, tysk Wikipedia), på engelsk Volga pikeperch eller Volga zander, på nederlandsk Wolgasnoekbaars, på svensk volgagös, på russisk волжский судак eller берш, på tyrkisk sekret balığı, på ungarsk kősüllő (GBIF, Wikidata). For spansk, italiensk, fransk, portugisisk, dansk, norsk, finsk, græsk, kroatisk, slovensk, albansk, japansk og arabisk fandt vi i GBIF og Wikidata intet bekræftet eget artsnavn — derfor kalder vi den her *Sander volgensis*; »Volga-sandart« er højst en beskrivelse, ikke et artsnavn. Hjemme hører den til i Donau og Volga — men i godt 15 år har den, formentlig sat ud af mennesker, bredt sig via Mittellandkanal i Nordtyskland. Her kan du læse, hvordan du genkender den, hvor den lever, hvad den æder, hvornår den gyder — og hvorfor lystfiskere i Niedersachsen efterhånden jævnligt får den på krogen.

Sandartens lillebror

*Sander volgensis* hører ifølge tysk Wikipedia til aborrefamilien (Percidae) og til samme slægt *Sander* som sandarten. Den blev beskrevet af Johann Friedrich Gmelin i 1789, dengang som *Perca volgensis*; som fundsted angav han ifølge engelsk Wikipedia Volga og Ural. Ifølge engelsk Wikipedia er den den mest oprindelige repræsentant for slægtens europæiske linje: Sandartens linje skilte sig for omkring 13,8 millioner år siden fra linjen hos *Sander volgensis*. Allerede den engelske naturforsker Francis Willughby bemærkede ifølge tysk Wikipedia, at der lever to sandartarter i den østrigske del af Donau.

Sådan skelner du den fra sandarten

Det sikreste kendetegn sidder i munden: *Sander volgensis* mangler ifølge tysk og engelsk Wikipedia de store hugtænder, som sandarten har. Dens flanker viser ifølge tysk Wikipedia mørke striber, der ikke opløses i pletter; ifølge engelsk Wikipedia er de tydeligere end hos sandarten, og fisken virker snarere sølvgrå end grønlig. Lystfiskerforbundet i Niedersachsen (Anglerverband Niedersachsen, AVN) beskriver ifølge en dpa-melding fra marts 2026 meget mørke, kraftige striber helt ned til bugen og en høj første rygfinne. Det forreste gællelåg er ifølge tysk Wikipedia helt skælklædt.

  • Tænder: ingen store hugtænder — hos sandarten tydeligt synlige. Det er ifølge AVN og begge Wikipediaer det vigtigste kendetegn.
  • Striber: mørkere, kraftigere, helt ned til bugen, uden at opløses i pletter.
  • Størrelse: markant mindre end sandarten, der i Elben og Weser ifølge AVN kan blive over en meter og 10 kg. Hvor stor *Sander volgensis* bliver, er omstridt — se modsigelserne nedenfor.
  • Finner og skæl: ifølge engelsk Wikipedia 19 til 21 forgrenede blødstråler i anden rygfinne og 70 til 83 skæl langs sidelinjen.
  • Alder og kønsmodenhed: ifølge FishBase op til 12 år; kønsmoden som 3 til 4 år ved 20 til 30 cm standardlængde, hunner ifølge engelsk Wikipedia omkring et år senere end hanner.

Hvad den æder

Ifølge FishBase og engelsk Wikipedia æder den voksne *Sander volgensis* små fisk og hvirvelløse dyr; tysk Wikipedia nævner fisk og små krebsdyr og skriver, at den foretrækker aborrer. Larver og yngel lever ifølge FishBase i de frie vandmasser og æder zooplankton. FishBase giver den et trofisk niveau på 4,1 — den er altså en ægte rovfisk, trods de manglende hugtænder. Ifølge tysk Wikipedia æder den også i den kolde årstid.

Hvor den lever: Donau, Volga — og Mittellandkanal

Dens naturlige udbredelse strækker sig ifølge FishBase og engelsk Wikipedia fra det nordlige Sortehavsbassin — fra Donau opstrøms til Wien og til Kuban — og ind i Det Kaspiske Bassin med Volga og Ural. Engelsk Wikipedia nævner blandt andet Østrig, Ungarn, Slovakiet, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Rumænien, Bulgarien, Moldova, Ukraine og Rusland. Den lever ifølge FishBase i store, uklare floder og søer samt i brakke kystsøer og flodmundinger, ved 8 til 22 °C og en pH-værdi på 7,2 til 8,0; tysk Wikipedia nævner dybere, sandede flodstrækninger og tætte overhængende bredder som skjul. I Tjekkiet er den ifølge tysk Wikipedia først for nylig blevet hjemmehørende igen, især i March og Thaya.

Så springet mod nord: I Tyskland blev den ifølge den røde liste over ferskvandsfisk (Freyhof og kolleger, 2023) første gang påvist i 2010 i Mittellandkanal i Niedersachsen — ifølge AVN ved Braunschweig —, hvor den åbenbart blev sat ulovligt ud. I dag er den ifølge samme liste udbredt over hele strækningen i Mittellandkanal, Elbe-Seitenkanal og Elbe-Havel-Kanal og breder sig i Elben og Weser. Inden for 15 år har den ifølge AVN bredt sig kraftigt i Nordtyskland; biologen Matthias Emmrich fra AVN taler ifølge dpa (marts 2026) om bekræftede fund fra elleve vande i seks delstater — Niedersachsen, Hamborg, Sachsen-Anhalt, Brandenburg, Bremen og Nordrhein-Westfalen. AVN har til det formål gennemgået over 1.100 fangstmeldinger og mere end 200 fisk. Ifølge Emmrich forbinder sejlkanaler som Mittellandkanal hidtil adskilte flodsystemer; en indvandring i det vesttyske kanalnet og i Rhin-systemet anser han for meget sandsynlig. Hvem der satte den ud, vides ikke; lystfiskerportalen Barsch-Alarm skrev i 2023 i forbindelse med et forskningsprojekt med iDiv, Universitetet i Jena og UFZ, at den formentlig blev bragt ind af lystfiskere.

Gydning og yngelpleje

Gydningen foregår ifølge FishBase, engelsk og tysk Wikipedia i april og maj på lavt vand, ifølge FishBase ved bredder på 1 til 2 meters dybde over sand, grus eller planterødder. Hannerne er ifølge FishBase territoriale og graver en flad fordybning som rede; hunnen lægger ifølge FishBase sine æg i to til tre portioner. Som hos sandarten står hannen for yngelplejen ifølge tysk Wikipedia. Nogle individer foretager ifølge FishBase korte gydevandringer.

Status, regler — og hvad du kan gøre

Globalt er *Sander volgensis* på IUCN’s rødliste opført som ikke truet (Least Concern); ifølge engelsk Wikipedia er bestandsudviklingen ukendt, og særlige trusler er ikke påvist. På den tyske rødliste (2023) er den som ikke-hjemmehørende art (neobiota) ikke vurderet; bestanden betragtes der som meget sjælden, men med en tydelig fremgang. I hjemlandene ser det delvis anderledes ud: For Østrig angav Barsch-Alarm allerede i 2003 kun forekomster i Wienerbækkenet og ved March og vurderede den dér som truet. Niedersachsens delstatsregering skrev i 2013 som svar på en mindre forespørgsel i delstatsparlamentet, at den er ikke invasiv, og at dens udbredelse er meget begrænset; målrettede tiltag mod den var ikke planlagt, og information til lystfiskerforeningerne fra delstatsforbundet var tilstrækkelig. Og ifølge AVN-biologen Emmrich er den ingen alvorlig trussel mod de hjemmehørende rovfisk.

For dig ved vandet betyder det: I hjemlandene ved Donau og March gælder regionale fredningsbestemmelser og fangstregler — spørg foreningen eller forvalteren før turen. I nord kan det betale sig at bestemme en fanget *Sander volgensis* omhyggeligt (tænder, striber) og indberette fangsten, for eksempel til lystfiskerforbundet i Niedersachsen, der i årevis har kortlagt udbredelsen med fangstmeldinger fra lystfiskere. Om du skal hjemtage den eller genudsætte den, fastlægger din forenings fiskeriregler — en ensartet regel fandt vi ikke.

Fem modsigelser i kilderne

  • Hvor stor bliver den? FishBase: højst 40 cm standardlængde (uden halefinne). Engelsk Wikipedia: 40 cm og 2 kg. Tysk Wikipedia: 40 til 50 cm og op til 2 kg. Barsch-Alarm 2003 fra Ungarn: omkring 35 cm, fangster på omkring 1,5 kg kun fra hørensagn. AVN ifølge dpa 2026: op til 65 cm.
  • Hvornår blev den vurderet? Status er den samme overalt — ikke truet —, datoen er det ikke: tysk Wikipedia 2009 (2004 endnu »let truet«), FishBase 29. maj 2022, engelsk Wikipedia Freyhof 2024.
  • Hvordan gyder den? Engelsk Wikipedia kalder den i sit systematikafsnit en frigyder, der blot afgiver sine æg — men samme artikel, FishBase og tysk Wikipedia beskriver en han, der graver en rede og vogter yngelen.
  • Hvornår jager den? FishBase og engelsk Wikipedia: mest aktiv i aften- og morgenskumringen. Tysk Wikipedia: overvejende om aftenen og natten. Barsch-Alarm 2003: hug også i middagsheden.
  • Er den et problem? Niedersachsens delstatsregering 2013: ikke invasiv, udbredelse meget begrænset. Rødlisten 2023: udbredt over hele strækningen i tre kanaler, spredning i Elben og Weser. AVN 2026: elleve vande i seks delstater, spredning til Rhin-systemet sandsynlig — men ifølge Emmrich ingen alvorlig trussel mod hjemmehørende rovfisk. Barsch-Alarm 2023 understreger derimod, at ikke-hjemmehørende arter ofte truer den hjemlige artsrigdom.

Tre fælder ved navnet

  • »Steinschill« er ikke »Schill«. »Schill« er ifølge tysk Wikipedia i Østrig og dele af Niederbayern navnet på sandarten; Steinschill (tysk *Stein* = sten; GBIF, tysk Wikipedia) er *Sander volgensis*. Læser man »Schill« i gamle tysksprogede fangstbøger, menes der som regel storebroren.
  • Берш er ikke »Barsch«. På russisk og ukrainsk hedder *Sander volgensis* берш (bersj), på polsk bersz, på tyrkisk ifølge GBIF også bers — det lyder som det tyske »Barsch« (aborre), men er *Sander volgensis*. Aborren hedder på russisk окунь.
  • Pikeperch er ikke Volga pikeperch. På engelsk hedder sandarten pikeperch, *Sander volgensis* Volga pikeperch; på ungarsk er süllő sandarten og kősüllő (»sten-sandart«) *Sander volgensis*. Ét manglende ord gør den ene fisk til den anden — hold i tvivlstilfælde øje med *Sander volgensis*.

Tilbage står spørgsmålet, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Levested, bytte og vaner står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — lys, lufttryk, vind, vandtemperatur, vandstand —, og om en aften ved kanalen eller ved Donau er turen værd, afgøres netop dér. Det regner StrikeAhead ud: Den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen kan betale sig. Og fordi man ikke kender et fremmed fiskevand, dets kanter og dets regler fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: håndplukkede guider og skippere, personligt kontrolleret før optagelse — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamefotos, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.