Fiskeri efter rød knurhane: fisken med lutter lånte navne
Seriens seneste poler lå i reglen: en regel med udløbsdato og senest en regel, der slutter ved vandets art, mens fisken svømmer videre. Den røde knurhane fører tilbage til selve fisken — mere præcist til dens navn. Hos næsten enhver fisk beskriver navnet noget ved den: en farve, en form, et sted. Hos den røde knurhane beskriver ikke én del af dens videnskabelige navn dette dyr. Slægten kommer fra en fugl, artsnavnet fra en lampe, der oprindeligt tilhørte en anden fisk, og den gamle slægt fra mullen. Derfor hedder denne artikels pol: fisken med lutter lånte navne. Der menes her *Chelidonichthys lucerna*, hjemme i Middelhavet og Atlanterhavet.
Svale, lampe, mulle: tre navne, tre lån
Oprindelsen er beskrevet af The ETYFish Project, et etymologisk register over fiskenavne. For det første slægten Chelidonichthys: græsk *chelidon*, svalen, og *ichthys*, fisk. ETYFish’ forklaring: „presumably referring to bird-like wingspan of large pectoral fins” — formentlig på grund af de store brystfinners fuglelignende vingefang, finner som man i oldtiden endda troede kunne flyve. For det andet artsnavnet lucerna: latin for „lampe” — og ifølge ETYFish oprindeligt et gængs navn for den flyvende knurhane *Dactylopterus volitans*, en anden familie. Det går tilbage til Plinius, der skrev, at dens ildrøde tunge lyste om natten. Først i renæssancen brugte folk i Ligurien og Venedig navnet om denne eller en beslægtet fisk. For det tredje den gamle slægt Trigla, som knurhanen længe blev ført under: ifølge ETYFish det klassiske navn på mullen, *Mullus barbatus*. Artedi stillede de to sammen, muligvis fordi begge giver lyd, når de trækkes op af vandet; Linné adskilte dem og gav navnet til knurhanerne — „contrary to ancient usage”, i strid med den antikke brug.
Og det bliver endnu mere indviklet. Svaleforklaringen for slægten henviser til arten *C. hirundo* — og *hirundo* er også latin for „svale”. Ifølge ETYFish regnes *hirundo* i dag som yngre synonym for C. lucerna. Den samme fisk har altså engang båret „svale” som artsnavn, før „lampe” blev det gyldige. ⚠️ Et rækværk her: ETYFish forklarer, hvad navngiverne formentlig mente, og siger det selv („presumably”, „possibly”). Det er omhyggelig fortolkning, ikke et dokument med beviskraft.
Ét Europa, to fuglelejre
Folkenavnene gør det ikke enklere, kun mere farverigt. I GBIF-listen over folkenavne for *Chelidonichthys lucerna* (nøgle 2336774, 119 poster) deler Europa sig i to lejre — og begge griber efter en fugl. Svalelejren: græsk „Χελιδονάς”, fransk „hirondelle de mer” og „trigle hirondelle”, tyrkisk „kırlangıç balığı” — alle tre betyder ordret „svale” eller „svalefisk”. Hønselejren: tysk „Knurrhahn”, italiensk „Capone gallinella”, maltesisk „Tigiega” og „Kappun”, albansk „Gjel i hirte”, russisk „Морской петух желтый”, den gule havhane. Den ene lejr navngiver, hvordan fisken ser ud med udspilede finner. Det tyske Knurrhahn — ordret „den knurrende hane”, præcis som den danske knurhane — bærer i selve ordet, hvordan den lyder.
💣 Navnefælden denne gang: i samme liste står i den tyske rubrik ved siden af „Knurrhahn” og „Roter Knurrhahn” også „Seeschwalbe”. På tysk er det navnet på en hel fuglefamilie, terner (ordret „havsvale”). Søger man på det, lander man hos fugle, ikke hos fisken. Og omvendt: for kroatisk, slovensk, japansk og arabisk fører listen slet intet navn for denne art — skønt knurhanen er en helt almindelig spisefisk ved Adriaterhavet. Hullet sidder altså ikke, hvor fisken mangler, men hvor ingen har lavet posten.
Knurren er ægte — og den har en motor
Knurren i navnet er ingen overdrivelse. Et studie fra University of Auckland (Radford, Ghazali, Montgomery og Jeffs, PLOS ONE, 2016) beskriver mekanismen: lydene frembringes formentlig ved sammentrækninger af parrede lydmuskler, der sidder på svømmeblæren. For knurhanefamilien som helhed sammenfatter studiet litteraturen: bank-, grynte- og knurrelyde af pulser på 10 til 3000 millisekunder, med lydenergiens top mellem 250 og 600 hertz. Der blev målt fire lydtyper i to klasser, grynt og knurren, med gennemsnitlige topfrekvenser fra 129 til 215 hertz; fiskene gav lyd døgnet rundt, med flere lyde ved daggry og i skumringen.
⚠️ Rækværket hører til lige ved siden af: målingerne stammer fra den blåfinnede knurhane *Chelidonichthys kumu* fra New Zealand — en anden art i samme slægt, ikke *C. lucerna*. De undersøgte dyr var hunner i fangenskab. Værdierne for familien er en sammenfatning af litteraturen, ikke en egen måling. Denne artikel påstår derfor ikke, at en knurhane på din line giver præcis disse frekvenser eller bider bedre i skumringen. Den siger kun: knurren, når du lander en, har en anatomi.
Tre fingre, der smager havbunden
Det mest nyttige for lystfiskere står på FishBase-artssiden for *C. lucerna*, og det er en sætning om brystfinnerne: knurhanen „has three isolated rays on the pectoral fin which function as legs on which the fish rests and also help in locating food on the soft bottom”. Tre frie finnestråler at hvile på, gå hen over havbunden med og finde føde med i blød bund. Fra samme side: marin, bundlevende, dybdeområde 20 til 318 meter, 8 til 24 °C, lever på sand, mudret sand eller grus og æder fisk, krebsdyr og bløddyr. Maksimalt 82,8 centimeter, almindeligvis omkring 30 centimeter. ⚠️ FishBase er en samling, der angiver sine kilder — tallene står her som FishBase-oplysninger, ikke som egne målinger.
Hvad det betyder ved vandet
- Fisk ved bunden, på blød bund. En fisk, der går på tre stråler hen over sand, mudder og grus og føler efter føde dér, søger ved bunden, ikke i mellemvandet. Agn og montering hører til på havbunden.
- Tag det langsomt. Den finder føde ved at arbejde sig langs bunden; en agn, der slæber hen over bunden eller ligger stille et øjeblik, passer bedre til den måde at søge på end et hurtigt indspin.
- Knurren er ingen alarm. Lyde ved landing er normale for denne fiskefamilie; de siger intet om skade eller størrelse.
- Pas på hoved og gællelåg. Knurhaner har et hårdt, panseret, pigget hoved; håndter dem med en våd klud eller en handske.
- Tjek selv reglerne. Denne artikel angiver bevidst ingen mindstemål og ingen fredningstider — de varierer efter land og havområde, nogle gange efter region. Afgørende er den kompetente fiskerimyndighed, ikke denne tekst; dette er ikke juridisk rådgivning.
En sidste ærlig bemærkning: der står ingen trusselskategori (som efter IUCN) her, fordi den ikke er hentet fra en verificeret primærkilde. Og knurhanen er en fisk, som få lystfiskere går målrettet efter, men som mange gerne tager med hjem, når de ved, hvor den bløde bund ligger. StrikeAhead læser forhold og dybde og lærer af dine fangster; appen fortæller dig, hvornår det er værd at tage ud, og StrikeAhead Pathfinder fortæller dig, hvem du skal tage ud med på ukendt vand — kurateret, personligt kontrolleret, med verificerede fangster i stedet for reklamefotos.