StrikeAhead

Fiskeri efter rævehaj: hajen, der jager med halen

Den 14. april 1923 stod forskeren W. E. Allen på molen ved Scripps-instituttet i Californien og så, hvordan en omkring 2 m lang rævehaj bedøvede en lille fisk med et eneste slag med halefinnen — sådan fortæller engelsk Wikipedia. Den finne er hajens varemærke: Dens øverste lap er ifølge FishBase omtrent lige så lang som hele resten af hajen eller længere. Med den, skriver FishBase, driver den byttet sammen og bedøver det. Denne artikel handler om den almindelige rævehaj, *Alopias vulpinus* — på engelsk common thresher, på tysk Gemeiner Fuchshai eller Fuchshai, på italiensk squalo volpe eller pesce volpe, på spansk pez zorro eller tiburón zorro, på fransk requin-renard commun, på portugisisk tubarão-raposo, på hollandsk voshaai, på svensk rävhaj, på norsk revehai, på finsk kettuhai, på russisk обыкновенная морская лисица, på tyrkisk saban balığı, på græsk κοινός αλωπίας, på japansk マオナガ (maonaga), på arabisk قرش دراس شائع, ifølge GBIF på kroatisk lisica, på slovensk morska lisica og på albansk peshkaqeni dhelpër. Ifølge engelsk Wikipedia fører International Game Fish Association (IGFA) den som sportsfisk — og netop derfor handler det her om at kende den og genudsætte den.

Hajen, som grækerne kaldte ræv

Ifølge tysk og engelsk Wikipedia blev den beskrevet af Pierre Joseph Bonnaterre i 1788, som *Squalus vulpinus* — ifølge tysk Wikipedia efter et dyr fra Middelhavet. I 1810 beskrev Constantine Rafinesque en rævehaj, der var fanget ud for Sicilien, endnu en gang, som *Alopias macrourus*; efter nomenklaturens regler gælder det ældre artsnavn. Navnet er ældgammelt: *Alopias* kommer ifølge FishBase af det græske alopex, ræv, og *vulpinus* er latin for ræveagtig. Det, man tænkte på, var den legendariske list: Ifølge FishBase troede man i oldtiden, at rævehajen slugte en madding med krog og det hele, indtil den nåede linen, bed den over og slap væk. Ifølge engelsk Wikipedia skrev allerede Aristoteles, at krogede rævehajer kunne bide fiskeliner over og beskyttede deres unger ved at sluge dem — ingen af delene, skriver engelsk Wikipedia, har videnskaben bekræftet. Den er ifølge engelsk Wikipedia en af tre nulevende rævehajarter, sammen med den storøjede rævehaj (*Alopias superciliosus*) og stillehavsrævehajen (*Alopias pelagicus*).

Sådan kender du den

Ifølge FishBase en stor rævehaj med forholdsvis små øjne, buede, smalt tilspidsede brystfinner og en iøjnefaldende hvid plet over brystfinnernes basis: Bugens hvide farve rækker dér op ad siden. Halefinnens øverste lap er meget lang og remformet, den nederste kort, men veludviklet. Ryggen og undersiden af snuden er brun, grå, blågrå eller sortlig, flankerne lysere, bugen skarpt afgrænset hvid; bryst-, bug- og rygfinner er sortlige, nogle gange med hvide pletter på spidserne.

Den hvide plet er dit bedste fingerpeg. Ifølge engelsk Wikipedia strækker bugens hvide sig hos den almindelige rævehaj som et bånd hen over basis af bryst- og bugfinnerne, mens stillehavsrævehajens finner er ensfarvede; japansk Wikipedia nævner netop denne plet for at skelne den fra den meget lignende ニタリ (nitari, *Alopias pelagicus*). Den storøjede rævehaj røber sig allerede med navnet: FishBase nævner udtrykkeligt den almindelige rævehajs små øjne som kendetegn. Og der står endnu en ting i engelsk Wikipedia: Dens røde muskulatur er i gennemsnit omkring 2 °C varmere end vandet omkring den — med en varmeveksler, et rete mirabile, holder den på varmen i kroppen.

  • Størrelse: FishBase angiver 573 cm totallængde som maksimum, 450 cm som almindelig længde og 348 kg som højeste offentliggjorte vægt; kønsmoden bliver den dér ved omkring 351 cm (226 til 400 cm). Næsten halvdelen af den længde er hale.
  • Afkom: Den er levendefødende; når blommesækken er opbrugt, æder fostrene ifølge FishBase æg, som moderen bliver ved med at producere. Ifølge FishBase fødes der 2 til 4 unger, oftest 2, hver 114 til 150 cm lang. Ifølge engelsk Wikipedia vejer nyfødte 5 til 6 kg, og drægtigheden varer ni måneder.
  • Vækst: Unge rævehajer vokser ifølge engelsk Wikipedia omkring 50 cm om året, voksne kun omkring 10 cm.

Hvordan den jager — og hvad den æder

Ifølge engelsk Wikipedia består omkring 97 % af dens føde af benfisk, især små stimefisk: sardiner, ansjoser, makreller, kulmuler, blåfisk, sild, hornfisk og lygtefisk. FishBase nævner desuden kalmarer, ottearmede blæksprutter, pelagiske krebsdyr og sjældent havfugle. Tysk Wikipedia beskriver, hvordan den kredser om fiskestimer og slår ind i dem med halens øverste lap for at dræbe eller bedøve fisk; ifølge engelsk Wikipedia jager rævehajer ofte to og to eller i små grupper og slår på vandet for at presse stimen tættere sammen.

Ikke alle historier holder. Ifølge engelsk Wikipedia berettede Harry Blake-Knox, at han i vinteren 1865 i Dublin Bay havde set en rævehaj slå en såret lom ihjel med halen og sluge den; andre fagfolk betvivlede det, fordi halen ikke er stiv nok til det. For lystfiskeriet er en anden sætning vigtig: Fordi rævehajen slår med halen, sidder krogen ofte i halen i stedet for i munden — det skriver både engelsk og tysk Wikipedia.

Hvor den lever — og opvækstområdet i Adriaterhavet

FishBase: i tempererede og tropiske have verden over, mellem 74° nord og 58° syd, over kontinenternes og øernes sokler såvel som langt ude på det åbne hav — men hyppigst nær land; unge dyr ofte tæt ved kysten og i lavvandede bugter. Ifølge engelsk Wikipedia findes den i det østlige Atlanterhav fra Nordsøen og De Britiske Øer til Ghana, inklusive Madeira, Azorerne, Middelhavet og Sortehavet. Den følger det varme vand mod højere breddegrader; ifølge tysk Wikipedia vandrer de europæiske dyr om sommeren nordpå helt op i Nordsøen og Skagerrak. Den foretrækker ifølge engelsk Wikipedia 16 til 21 °C og går af og til ned til omkring 9 °C.

I Middelhavet kalder tysk Wikipedia den en almindelig art, især i Lionbugten og ud for Spanien, hvor der regelmæssigt fødes unger; italiensk Wikipedia taler om et opvækstområde ved den spanske kyst. Et studie af Licia Finotto, Alberto Barausse og Carlotta Mazzoldi (*Acta Adriatica*, 2016) så nærmere på det nordlige Adriaterhav: Fra 1997 til 2013 blev der i havnen i Chioggia i gennemsnit landet 14 rævehajer om året, oftest mellem juli og oktober — mere end 75 % af dem endnu ikke kønsmodne, nogle under 10 kg. Forfatterne ser det som et tegn på et opvækstområde i det nordlige Adriaterhav, og de kobler hajernes tilstedeværelse til mængden af deres bytte, sardinen.

Truet — og hvad det betyder på krogen

På krogen regnes den ifølge engelsk Wikipedia sammen med makrelhajen — som denne serie har viet sin egen gruppe — for en af de stærkeste kæmpere blandt hajerne; ifølge tysk Wikipedia er den populær i sportsfiskeriet på grund af sine spring ud af vandet. For mennesker er den ifølge FishBase harmløs; nogle angreb på både tilskrives den kun tvivlsomt, selv om de voksne dyrs størrelse kræver respekt.

Vigtigere er det omvendte blik. IUCN fører den globalt som sårbar (Vulnerable, vurderet den 6. november 2018, FishBase); den står på bilag II til artskonventionen CITES og til Bonn-konventionen (CMS). FishBase vurderer dens modstandskraft som lav: En bestand har brug for 4,5 til 14 år for at fordoble sig; sårbarheden over for fiskeri vurderer FishBase som meget høj (77 ud af 100). Ud for Californien faldt bestanden ifølge engelsk Wikipedia med mere end 50 % i løbet af tre generationer; for Middelhavet beskriver Adriaterhavs-studiet fra 2016 en tydelig tilbagegang. Hvilke regler der gælder ved dit vand i dag, tjekker du selv før turen — hos havnemyndigheden, fiskerimyndigheden, din guide. Kroger du en rævehaj, så genudsæt den så skånsomt og så hurtigt som muligt, i vandet.

Syv modsigelser, bevidst ladt åbne

  • Hvor lang bliver den? FishBase: højst 573 cm, almindeligvis 450 cm. Engelsk Wikipedia: oftest 5 m, bekræftet rekord 5,7 m, muligvis 6,1 til 6,5 m. Tysk: i gennemsnit 3 til 4 m — og den største fangede rævehaj skal have målt 7,60 m; samme tal nævner italiensk Wikipedia.
  • Hvor tung? FishBase: 348 kg som højeste offentliggjorte vægt. Tysk Wikipedia: 340 kg. Engelsk og italiensk: 510 kg, en 4,8 m lang hun — dertil ubekræftede beretninger om op til 900 kg (engelsk Wikipedia).
  • Hvor mange unger? FishBase: 2 til 4, oftest 2. Engelsk Wikipedia: i det østlige Stillehav 2 til 4 (sjældent 6), i det østlige Atlanterhav 3 til 7 — og i sin indledning »typisk fire«. Tysk: 1 til 6, i gennemsnit 4.
  • Hvor gammel bliver den? FishBase angiver 25 år som højeste rapporterede alder — og regner på samme side med en maksimal alder på 19 år. Engelsk Wikipedia: mindst 15 år, anslået op til 45 til 50. Tysk: 15 til 19 år.
  • Hvor dybt? FishBase: 0 til 650 m, oftest ned til 200 m — og et andet sted: pelagisk på 1 til 366 m. Engelsk og japansk Wikipedia: ned til henholdsvis mindst og omkring 550 m. Tysk: over 350 m.
  • Hvornår er den voksen? FishBase: ved omkring 351 cm (226 til 400 cm). Engelsk Wikipedia (det nordøstlige Stillehav): hanner ved 3,3 m, hunner ved 2,6 til 4,5 m. Japansk: ved omkring 260 cm.
  • Almindelig eller sjælden i Middelhavet? Tysk Wikipedia: en almindelig art. Italiensk: ret almindelig. Adriaterhavs-studiet fra 2016: en tydelig tilbagegang i hyppigheden i Middelhavet. En særskilt IUCN-vurdering for Middelhavet har vi ikke kunnet læse direkte — derfor står der ingen her.

Fire navne, der fører til den forkerte fisk

  • »Pesce spada«, »pez espada«, »poisson-épée«. GBIF fører regionalt også disse navne for rævehajen — ellers betyder de sværdfisken (*Xiphias gladius*), som denne serie har viet sin egen gruppe. Halens sabelform gemmer sig også i det kroatiske sabljorep, »sabelhale« (GBIF).
  • »Thon blanc« og »loup de mer«. GBIF opfører begge franske navne også for rævehajen. »Thon blanc« er i Frankrig ellers navnet på hvid tun (*Thunnus alalunga*), »loup de mer« på havbarsen — begge har deres egne artikler i denne serie.
  • »Морская лисица«. På russisk hedder rævehajen обыкновенная морская лисица. Står der kun »морская лисица«, mener russisk Wikipedia dermed først og fremmest sømrokken (*Raja clavata*).
  • »Onagazame« — ikke kun denne haj. På japansk hedder den almindelige rævehaj マオナガ (maonaga). オナガザメ (onagazame) er ifølge japansk Wikipedia navnet på hele familien og slægten — ligesom det tyske »Fuchshai« også kan betyde den storøjede rævehaj og stillehavsrævehajen. Vil du være sikker, så tjek det videnskabelige navn.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Levested, bytte og vaner står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — og om en dag på vandet er umagen værd, afgøres netop dér. Det regner StrikeAhead ud: Den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kan læse sardinstimer, strømkanter og det åbne havs blå fra første dag — og fordi en rævehaj, der sidder fast i halen og skal genudsættes, kræver erfarne hænder —, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: kuraterede guides og skippere, personligt kontrolleret før de kommer på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.