StrikeAhead

Glathaj: hajen med brostenstænder, der knækker krabber

En haj uden spidse tænder: Ifølge tysk Wikipedia er glathajens tænder brostensformede og danner ingen spidser — en tandform, som blandt hajer kun findes i dens slægt. Med dem knækker den det, der lever på bunden, især krabber. Denne artikel handler om glathajen, *Mustelus mustelus* — på dansk glathaj (GBIF), tysk Grauer Glatthai (også Glatthai), engelsk common smooth-hound (også smoothhound), italiensk palombo (også palombo liscio og palombo comune), fransk émissole lisse, spansk musola lisa (også musola), portugisisk cação-liso og caneja (GBIF), nederlandsk toonhaai, svensk sydlig hundhaj (også glatthaj), norsk glatthai, finsk silokoirahai, russisk европейская кунья акула, græsk γκριζογαλέος (GBIF), slovensk navadni morski pes, albansk peshku pëllumb (GBIF) og arabisk كلب البحر الأملس الشائع (Wikidata). For kroatisk og japansk fandt vi i Wikidata og GBIF intet eget artsnavn, og den tyrkiske form, som GBIF fører, kunne vi ikke bekræfte som gængs. Den er en rovfisk på kystbunden. Her kan du læse, hvordan du kender den, hvad den æder, hvordan den får unger — og hvorfor den i dag hører til de truede hajer.

En haj, der knækker i stedet for at flænse

Den blev beskrevet af Carl von Linné i 1758 som *Squalus mustelus* (FishBase, engelsk Wikipedia). I dag hører den til familien af glathajer (Triakidae) i ordenen Carcharhiniformes. Ifølge tysk Wikipedia er dens gebis tæt besat: 73 til 85 tandrækker i overkæben, 71 til 88 i underkæben — flade tænder, der ligger op ad hinanden som brosten. Ifølge FishBase æder den hovedsageligt krebsdyr, desuden blæksprutter og benfisk. Tysk Wikipedia nævner derudover bløddyr, pighuder og orme.

Sådan kender du den

FishBase beskriver den som en stor, ensfarvet glathaj: foroven jævnt grå eller gråbrun, forneden hvid; sjældent har den mørke prikker. Ifølge tysk Wikipedia er den slank, hovedets underside er flad, og øjnene sidder tæt på oversiden. Den har to rygfinner og en gatfinne; den første rygfinne begynder ifølge tysk Wikipedia over de bageste ender af de forholdsvis små brystfinner, den anden er lidt mindre, og gatfinnen begynder et stykke bag den. Hos hannerne er bugfinnerne omdannet til parringsorganer (engelsk Wikipedia).

  • Størrelse: ifølge FishBase højst 200 cm totallængde, almindeligvis 100 cm; engelsk Wikipedia angiver 100 til 120 cm som almindelig længde.
  • Alder: ifølge FishBase op til 24 år.
  • Forveksling nr. 1: den hvidplettede glathaj (*Mustelus asterias*), som ifølge engelsk Wikipedia har hvide prikker på ryggen — men de kan blegne.
  • Forveksling nr. 2: gråhajen (*Galeorhinus galeus*); ifølge engelsk Wikipedia har glathajen den største anden rygfinne.

Hvor den lever

Ifølge FishBase lever den i det østlige Atlanterhav — fra Storbritannien og sydpå, inklusive Middelhavet, De Kanariske Øer og Marokko, og langs den vestafrikanske kyst helt til Sydafrika. Den holder til på kontinentalsoklerne og de øverste skrænter, fra tidevandszonen ned til mindst 350 m dybde, oftest mellem 5 og 50 m; i det østlige Ioniske Hav blev den ifølge FishBase fanget helt nede på 624 m. Den svømmer nogle gange i det frie vand, men holder sig helst tæt ved bunden. Ifølge tysk Wikipedia er den en aktiv svømmer, der lever alene, men også i store grupper, som ofte er sorteret efter kropslængde.

Levendefødende, med blommesæk-placenta

Glathajen lægger ingen æg. Ifølge FishBase er den levendefødende, og fostrene forsynes via en blommesæk-placenta. FishBase beskriver en tydelig pardannelse med omslyngning; et kuld har ifølge FishBase 4 til 17 unger, som ved fødslen er omkring 39 cm lange. Tysk Wikipedia angiver en drægtighedstid på ti til tolv måneder og fødsler i foråret eller forsommeren. Ifølge FishBase bliver den kønsmoden ved 70 til 80 cm. Italiensk Wikipedia melder om en kuriositet: et enkelt dokumenteret tilfælde af jomfrufødsel — hos en hun i akvariet i Cala Gonone på Sardinien.

Hvorfor hver fangst tæller

På verdensplan står glathajen på IUCN’s rødliste som truet (Endangered), vurderet den 4. august 2020 (FishBase). Grunden står i FishBases tal: Dens modstandskraft er meget lav — en bestand har brug for mere end 14 år til at fordoble sig — og dens sårbarhed over for fiskeri ligger på 84 ud af 100, altså meget høj. Samtidig fiskes den ifølge FishBase intensivt kommercielt og forarbejdes til spisefisk, olie og fiskemel; fransk Wikipedia nævner især Spanien. FishBase fører den også som sportsfisk: Den fanges af lystfiskere fra land og fra små både. For dig som lystfisker betyder det: En glathaj på krogen er et dyr fra en bestand, der kommer sig meget langsomt. Mindstemål, fredningstider, hjemtagningsforbud og regler for hajer er forskellige fra land til land og fra farvand til farvand — dem tjekker du selv før fiskeriet, hos fiskerimyndigheden, i foreningen eller hos din guide eller skipper.

Fem modsigelser, ladt stå

  • Hvor lang bliver den? FishBase og fransk Wikipedia: højst 200 cm. Tysk Wikipedia: højst 1,65 m. Italiensk Wikipedia: over to meter.
  • Hvor dybt går den? FishBase og fransk Wikipedia: 624 m. Engelsk, italiensk og spansk Wikipedia: 625 m. Tysk Wikipedia: 650 m.
  • Hvor mange unger? FishBase og fransk Wikipedia: 4 til 17. Tysk Wikipedia: 4 til 21. Ved fødslen måler en unge ifølge FishBase omkring 39 cm, ifølge engelsk og spansk Wikipedia 35 cm, ifølge tysk Wikipedia 34 til 42 cm.
  • Hvor truet er den? FishBase: truet (Endangered, 2020). Fransk Wikipedia skriver stadig sårbar (Vulnerable) — en ældre vurdering.
  • Hvor langt mod nord? FishBase: til Storbritannien; tysk Wikipedia nævner endda den sydlige Nordsø. Fransk Wikipedia anser det for omstridt: Gamle meldinger fra Nordeuropa var formentlig uplettede hvidplettede glathajer, og IUCN-kortet ender i dag i det nordlige Portugal.

Fire navne, der fører til den forkerte haj

  • »Smooth dogfish«. GBIF fører dette engelske navn også for glathajen — men sådan hedder oftest *Mustelus canis*, en nær slægtning fra det vestlige Atlanterhav. FishBase advarer om, at vores glathaj ofte betegnes som Mustelus canis, selvom den kun lever i det vestlige Atlanterhav.
  • »Cazón«. GBIF fører det spanske navn også for glathajen, men ifølge spansk Wikipedia er cazón gråhajen, *Galeorhinus galeus* — netop den haj, glathajen forveksles med. Det samme gælder på slovensk: morski pes bruges dér også om andre hajer — slovensk Wikipedia kalder gråhajen pepelasti morski pes; glathajen er navadni morski pes.
  • »Camgöz«. GBIF fører det tyrkiske ord også for glathajen, men tyrkisk Wikipedia bruger det om mange hajer: fra brugden over den kortfinnede makohaj til pighajen, og »bayağı camgöz« står dér for *Mustelus canis*.
  • »ホシザメ« (hoshizame). Det er ifølge japansk Wikipedia *Mustelus manazo* fra det nordvestlige Stillehav — en slægtning, ikke vores glathaj. Slægten hedder på japansk ホシザメ属.

Tilbage står spørgsmålet, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Levested, bytte og vaner står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — lys, lufttryk, vind, vandtemperatur, strøm — og om en dag ved kysten er umagen værd, afgøres netop dér. Det regner StrikeAhead ud: Den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kender et fremmed område, dets pladser og dets regler fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager af sted: kuraterede guider og skippere, personligt kontrolleret før optagelse på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamefotos, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.