Fiskeri efter middelhavsspydfisk: rovdyret, hvis navn betyder nål
Hver artikel i denne serie svarer på det samme spørgsmål: hvordan er lystfiskeren rovdyret et skridt foran? Med hvilket agn, på hvilken dybde, på hvilket tidspunkt. Hos middelhavsspydfisken begynder svaret med en nål. Dens artsnavn er *belone* — græsk for nål — og netop det ord er samtidig slægtsnavnet på hornfisken, *Belone belone*, som har sin egen artikel i denne serie. Omdrejningspunktet for denne artikel er derfor: rovdyret, hvis navn betyder nål. Der er tale om *Tetrapturus belone*, middelhavsspydfisken — og den er mere end en fodnote: ifølge FishBase er den den eneste marlin, der tilbringer hele sit liv inde i Middelhavet.
Fire finner, én hale — og en nål
Oprindelsen af de videnskabelige navne er registreret af ETYFish Project, et etymologisk register over fiskenavne. Slægten Tetrapturus (Rafinesque 1810) står dér som »tetra, four; ptera, fin; ouros, tail« —fire, finne, hale—, »referring to two wing-like caudal keels on each side of caudal peduncle«: der menes de to vingeagtige køle på hver side af haleroden. Artsnavnet belone forklares på syv ord: »Greek for needle, referring to short, spear-like bill« — græsk for nål, efter det korte, spydagtige næb. På samme side står sværdfisken til sammenligning: Xiphias er det »ancient Greek name for swordfish«, af *xiphias*, sværd, og *gladius* ganske enkelt »Latin for sword«. To fisk, to våben: den ene bærer sværdet i navnet, den anden nålen. Familien fører ETYFish som ISTIOPHORIDAE, »Billfishes and Marlins«, med fem slægter og ti arter — et lille slægtskab, hvor vores fisk er den, der bor i Middelhavet.
Hvor langt nålen rækker, viser navnelisten hos GBIF for *Tetrapturus belone* (nøgle 2397951). Der er en spydlejr: dansk »Middelhavsspydfisk«, tysk »Mittelmeer-Speerfisch«, engelsk »Mediterranean spearfish« og »Mediterranean shortbill spearfish«, hollandsk »Middellandse-Zeespeervis«, russisk »Средиземноморский копьеносец« — Middelhavets spydbærer —, arabisk »سمك الرمح المتوسطي«, tyrkisk »Akdeniz zıpkın balığı«, Middelhavets harpunfisk, og fransk »Poisson-pique«. Der er en marlinlejr: græsk »Μαρλίνος Μεσογείου«, fransk »Marlin de Méditerranée«, spansk »Marlín del Mediterráneo«, svensk »Medelhavs-marlin«, norsk »Middelhav-marlin«, finsk ganske kort »Marliini«. Og der er en nålelejr: italiensk »Aguglia imperiale« — dertil de sicilianske former »Agugghia ’mpiriale« og »Ugghia ’mpriali« —, fransk »Aguglia impériale«, spansk »Aguja de pico corto«, den kortnæbbede nål, kroatisk og serbisk »Iglan«, på serbisk desuden »Iglokljun«, nålenæbbet. På portugisisk hedder den »Espadim-do-Mediterrâneo«, det lille sværd; på japansk »チチュウカイフウライ«.
💣 Fire navnefælder, hver enkelt holdt op mod GBIF-listerne for hornfisken (*Belone belone*, nøgle 2369178) og sværdfisken (*Xiphias gladius*, nøgle 2397850). Dansk har ikke selv nogen snublesten her — »middelhavsspydfisk«, »hornfisk« og »sværdfisk« ligger langt fra hinanden. Men i en sydeuropæisk havn gælder alle fire. For det første selve nåleordet. Italiensk »aguglia«, spansk »aguja«, portugisisk »agulha« og endda fransk »Aguglia« står dér ved hornfisken. Spydfisken hedder kun sådan med tilføjelse: *imperiale*, *de pico corto*. Og den samme portugisiske »Agulha« fører GBIF desuden ved sværdfisken — ét ord, tre fisk, alle tre med deres egen artikel i denne serie. For det andet Balkan. Kroatisk »Iglan« er spydfisken, »Iglun« er sværdfisken, »iglica« er hornfisken — tre fisk af én rod (*igla*, nål), og mellem Iglan og Iglun ligger en enkelt vokal. For det tredje albansk. »Peshku shtize« betyder ordret spydfisk — hos GBIF er det sværdfisken. For *Tetrapturus belone* findes der dér overhovedet intet albansk navn, og intet slovensk (på slovensk er »mečarica« sværdfisken og »íglica« hornfisken). De to udgaver af artiklen benævner derfor fisken beskrivende og siger det åbent. For det fjerde kilden selv. Maltesisk »Pixxispad« står hos GBIF både ved spydfisken og ved sværdfisken; kun »Pixxispad qasir«, den korte, er vores. Og FishBase skriver om middelhavsspydfisken, at lyst- og erhvervsfiskere muligvis har taget den for den hvide marlin: »may have been identified as T. albidus by anglers and fishermen«. Forvekslingen står altså i opslagsværket, ikke kun på kajen.
To meter fyrre, halvfjerds kilo
Rammetallene stammer fra FishBase, hvis hovedkilde til denne art er FAO-artskataloget »Billfishes of the world« af Nakamura (1985). Middelhavsspydfisken bliver op til 240 centimeter i totallængde; den højeste offentliggjorte vægt ligger på 70 kilogram. »Common length« angiver FishBase til 200 centimeter — ⚠️ men som OT, et andet længdemål end totallængden; de to tal er derfor ikke direkte sammenlignelige, og denne artikel påstår ikke, at en gennemsnitsfisk er to meter lang. Kropsformen noterer FishBase ganske kort som »elongated«, langstrakt. Dens hav er snævert trukket op: »Mediterranean Sea: considerably abundant around Italy« — i Middelhavet, bemærkelsesværdigt talrig omkring Italien; fra Sortehavet foreligger der ingen bekræftet melding. IUCN-status er »Least Concern«, vurderet den 15. november 2021; over for mennesker regnes den som »Harmless«. Fiskeriet fører FishBase som »minor commercial«, bestandens robusthed som »Low« med en fordoblingstid på 4,5 til 14 år, og sårbarheden over for fiskeri som moderat (45 ud af 100) — en fisk, der vokser langsomt til igen.
Den eneste marlin, der aldrig forlader Middelhavet
Den vigtigste sætning for lystfiskere står hos FishBase under »Biology«: »This species is the most common istiophorid in the central basin of the Mediterranean and completes its life cycle inside this sea as far as is known to date« — den er den mest almindelige næbfisk i Middelhavets centrale bassin og fuldfører sin livscyklus inde i dette hav, så vidt man ved i dag. Intet træk ud i Atlanterhavet, ingen vandrer mellem oceaner: denne marlin hører Middelhavet til. Og den står ikke på den dybde, man forventer af en næbfisk: »Probably swims in the upper 200 m water layer, generally above or within the thermocline« — sandsynligvis i de øverste 200 meter, som regel over eller i springlaget, det lag hvor vandtemperaturen falder brat. ⚠️ Det står i spænd med samme kildes angivelse af miljøet, der lyder »Deep-water« og »pelagic-oceanic«, mens dybdeområdet angives som 0 til 200 meter. Denne artikel gengiver begge dele og løser det ikke op. ⚠️ Lige så åben forbliver en anden modsigelse i udbredelseslinjen: »No adults have been reported east of the Ionian Sea« står dér lige ved siden af »Reportedly caught from the Aegean Sea«. Den, der fisker i Det Ægæiske Hav, bør kende begge dele.
Hvad den æder — og hvorfor den sjældent er alene
Byttet sammenfatter FishBase i tre ord: »Feeds on fishes« — den æder fisk. Ingen krebsdyr, ingen blæksprutter i den linje; et rovdyr, der jager rovdyr. Dertil en sætning, der ude på vandet er mere værd end nogen størrelsesangivelse: »Travels in pairs, possibly corresponding to a feeding behavior« — den er på farten to og to, muligvis i sammenhæng med fødesøgningen. ⚠️ Det »possibly« tilhører kilden og bliver stående her: hvorfor de to følges ad, er ikke afklaret. Om formeringen er FishBase udtrykkeligt forsigtig: »Winter and spring might not be an unreasonable hypothesis for the spawning season of this species« — vinter og forår ville ikke være en urimelig hypotese for gydetiden. Det er en formodning i konjunktiv, ikke en sæsonangivelse, og denne artikel laver ikke en sådan ud af den.
Hvad det betyder ude på vandet
- De øverste to hundrede meter er reviret. FishBase placerer den over eller i springlaget. Den, der ved, hvor vandtemperaturen falder, kender det lag, kilden beskriver — StrikeAhead viser dig vandtemperatur og forhold for din plads.
- To i stedet for én. Den går to og to. Et hug betyder ikke nødvendigvis kun én fisk.
- Fisk æder fisk. Kilden nævner udelukkende fisk som bytte. Hvilken agnstørrelse eller metode der fanger, siger ingen af de læste kilder; denne artikel lover ingen.
- Italien er centrum. »Considerably abundant around Italy« er kildens tydeligste stedsangivelse. Øst for Det Joniske Hav bliver det tyndere — med den åbne modsigelse i linjen om Det Ægæiske Hav.
- Navnet fører på vildspor, næbbet gør ikke. Et kort, spydagtigt næb skiller den fra sværdfisken, og størrelsen skiller den fra hornfisken. Siger nogen »aguglia«, »Iglan« eller »agulha«, så spørg efter det andet ord.
- En fisk, der vokser langsomt til igen. FishBase kalder robustheden »Low« og angiver en fordoblingstid på 4,5 til 14 år. Det er et argument for skånsom behandling og for genudsætning — og en beslutning, der bliver din egen.
- Tjek reglerne selv. Mindstemål, fangstbegrænsninger og fredningstider er forskellige fra land til land og bliver ændret — den kompetente myndighed er afgørende; dette er ikke juridisk rådgivning.
Middelhavsspydfisken er rovdyret, hvis navn betyder nål: et græsk ord for et kort næb har vævet den sammen med hornfisken, sværdfisken og et halvt dusin kystsprog — og bag det står en fisk, der tilbringer hele sit liv i ét eneste hav. StrikeAhead læser forhold og dybde og lærer af dine fangster; appen fortæller dig, hvornår det er værd at tage af sted, og StrikeAhead Pathfinder fortæller dig, hvem du skal tage ud med på ukendt vand — kurateret, personligt efterprøvet, med verificerede fangster i stedet for reklamefotos, uden betalt placering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr.