StrikeAhead

Fiskeri efter Serranus cabrilla: rovfisken, som Spanien kalder gedekid

Seriens seneste artikel handlede om en fisk, der er opkaldt efter en skrift. Denne her er opkaldt efter en ged. Carl von Linné beskrev den i 1758 som *Perca cabrilla* og tog dertil et navn, som fiskerne på den spanske middelhavskyst allerede brugte: cabrilla. Denne artikel handler om *Serranus cabrilla* — på engelsk comber —, den nærmeste slægtning til skriftbarsen og den fisk, som skriftbarsen oftest forveksles med.

Et gedekid med en sav på gællelåget

De videnskabelige navnes oprindelse registreres af ETYFish Project (siden med havaborrerne, version v. 15.0 – 17. august 2026). Om *cabrilla* står der: et folkeligt navn for denne art — eller lignende havaborrer — på den spanske middelhavskyst, »probably a diminutive of cabra, Spanish word for goat«: formentlig diminutivformen af cabra, spansk for ged. Altså omtrent gedekid. Slægtsnavnet *Serranus* stammer fra Cuvier (1816) og kommer af latin serra, sav — ifølge ETYFish på grund af det takkede forgællelåg, og det udtrykkeligt hos *S. cabrilla* og *S. scriba*. ⚠️ Hvorfor en ged, forklarer ingen af kilderne.

Geden i halvdelen af Europa

Navnelisten hos GBIF (nøgle 2388710, 113 poster, læst 29.09.2026) viser, hvor langt billedet er vandret. På spansk står der »Cabrilla« og ganske enkelt »Cabra«, geden. På tysk fører listen ud over »Sägebarsch« også »Ziegenbarsch«, *gede*-aborren. På fransk endda flere gange: »Serran chèvre«, havaborren *ged*, »Serran-chevrette«, *gedekid*, og »Serran cabrille«, overtaget fra spansk. På polsk hedder den »Kabryl«. De øvrige sprog går egne veje: græsk »Χάνος«, tyrkisk »Asil hani«, den *ædle* hani, serbisk »Kanjac«, slovensk »Kanjec«, finsk »Pastelliahven«, nederlandsk »kammer« og »tandbaars«, *tandaborren*, portugisisk »Serrano-alecrim« og blot »Alecrim« — det er det portugisiske ord for rosmarin. ⚠️ Hvorfor rosmarin, siger listen ikke.

Italien har sin egen historie. Den italienske Wikipedia kalder den »perchia« og henviser i den forbindelse til ministerielt dekret nr. 175216 af 16. april 2025, som fastlægger de italienske handelsnavne for fiskearterne. Derudover nævner den regionale navne: sperga i Veneto, bolaxo i Ligurien, boccaccia i Toscana, precchia i Campanien, sirrania på Sicilien. Én fisk, fem kyster, fem navne.

Sådan kender du Serranus cabrilla — og skelner den fra skriftbarsen

Den engelske Wikipedia beskriver den som relativt kompakt, med stort hoved og kraftig kæbe. Farven spænder fra lysebrun over mørkebrun til en kraftig rødbrun. På siderne sidder syv til ni mørkere tværbånd, og disse bånd brydes af en lys, hvid til gullig længdestribe, der løber fra hovedet til halen. På siden af hovedet sidder nogle gule eller orange længdelinjer. Halefinnen er svagt lige afskåret, og den første rygfinne ligger i vandet som regel fladt foldet ned.

  • Længdestriben: en lys stribe fra hovedet til halen, som krydser de mørke tværbånd — det er kendetegnet for *Serranus cabrilla*.
  • Hovedlinjerne: gule eller orange og på langs. Skriftbarsen har derimod blå, bølgede linjer — dens »skrift« — og en violetblå bugplet, som *Serranus cabrilla* ikke har.
  • Båndene: hos *Serranus cabrilla* syv til ni, hos skriftbarsen ifølge Wikipedia fem til syv.
  • Størrelsen: FishBase angiver 40 cm standardlængde som maksimum, almindeligt er 25 cm. Det er lidt mere end hos skriftbarsen.

Hvor den står, og hvad den æder

  • Udbredelse: ifølge FishBase det østlige Atlanterhav fra Den Engelske Kanal mod syd rundt om Kap det Gode Håb til Natal i Sydafrika, med Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer, dertil Middelhavet, det vestlige Sortehav og »possibly« Det Røde Hav. Rammen går fra 57° nord til 35° syd. For Storbritannien nævner Wikipedia de varmere farvande i Syd- og Sydvestengland og ud for det vestlige Wales.
  • Dybde og bund: FishBase angiver 5 til 500 meter, demersal, på soklen og på den øvre kontinentalskråning, over klippe, i Posidonia-enge, på sand og mudder. Den går altså tydeligt dybere end skriftbarsen, som FishBase for det meste angiver til omkring 30 meter for.
  • Levevis: ifølge Wikipedia enlig og territorial.
  • Bytte: FishBase: »fishes, cephalopods and crustaceans« — fisk, blæksprutter og krebsdyr. Ud for De Kanariske Øer afhang føden ifølge et studie, der citeres på Wikipedia, af størrelsen: Mindre eksemplarer åd flere krabber, større flere rejer. Andre steder er der også fundet små fisk, børsteorme og kalmarer, og den æder endda døde havdyr.
  • Kønsmodning og vand: Kønsmoden ifølge FishBase ved 13,7 cm; temperaturangivelsen går op til 26 °C.

Han og hun på én gang

Ligesom sin slægtning med skriften er også *Serranus cabrilla* tvekønnet: Ifølge Wikipedia har kønsmodne dyr æggestokke og testikler på samme tid og kan gyde som han eller som hun. Der kendes endda tilfælde af selvbefrugtning — hos dyr, der ikke fandt en partner at gyde med. Gydningen foregår ifølge Wikipedia fra maj til juli.

Sådan fisker man efter den — tænkt ud fra biologien

FishBase fører *Serranus cabrilla* som sportsfisk (gamefish), for erhvervsfiskeriet som »minor commercial« og desuden i akvariehandelen; priskategorien er »Medium«. Ifølge Wikipedia landes der omkring 1.000 tons fra europæiske farvande, som spises og også forarbejdes til fiskemel. En vejledning til stangen giver ingen af kilderne. ⚠️ Det følgende er en slutning ud fra dens biologi, ikke en kildeangivelse: En territorial enspænder, der står over klippe, søgræs, sand og mudder og forekommer ned til 500 meters dybde, er ikke bundet til den lave klippekant som skriftbarsen — den kan stå dybere og over mere åben bund. En agn, der føres tæt ved bunden og ligner krebsdyr, reje eller lille fisk, rammer dens byttemønster; og fordi den også tager ådsler, passer en naturlig agn lige så godt.

⚠️ Og en anden slutning: IUCN fører den som »Least Concern«, ikke truet. FishBase vurderer dog dens sårbarhed over for fiskeri til »Moderate to high« (55 af 100) — højere end hos skriftbarsen — og en bestands fordoblingstid til 1,4 til 4,4 år. Mindstemål og fredningstider fastsætter hvert land selv — tjek dem på stedet. Og hvad du ikke vil spise, genudsætter du bedst hurtigt.

Fire modsigelser, som vi lader stå åbne

  • Hvor dybt? FishBase angiver 5 til 500 meter. Wikipedia henviser til IUCN og skriver ned til 450 meter.
  • Hvad æder den? FishBase: fisk, blæksprutter og krebsdyr, sidestillet. Wikipedia citerer den samme FishBase og gør det til: æder »mainly« krebsdyr — altså især.
  • Hører Det Røde Hav med? FishBase: »possibly«, måske. Fund dér blev længe betragtet som indvandring fra Middelhavet gennem Suezkanalen. Et genetisk studie (Bos og kolleger, *Marine Biology*, 2020) kom ifølge Wikipedia dog frem til, at bestanden i Det Røde Hav fandtes allerede før kanalen blev bygget.
  • Hvornår kønsmoden? FishBase: 13,7 cm. Wikipedia, støttet på en bestemmelsesportal: 152 mm, altså 15,2 cm. Og i øvrigt: FishBase tæller 10 pigstråler i rygfinnen, Wikipedia 11.

Seks navne, der fører til den forkerte fisk

  • »Sägebarsch«. På tysk er det ikke kun navnet på denne art, men på hele familien Serranidae — som også grouperne og skriftbarsen hører til. Og ligesom hos skriftbarsen siger mange navne aborre: Ziegenbarsch, tandbaars, perchia, russisk »Окунь каменный«, svensk »medelhavsabborre«, norsk »Abborrkilling«, finsk »ahven«. Med aborren (Percidae) er den ikke beslægtet.
  • »Schriftbarsch« og »Serran écriture«. Begge står i GBIF-listen for *Serranus cabrilla* — men er navnene på dens nabo *Serranus scriba*. Den, der søger efter disse navne, lander ved den forkerte fisk.
  • »Sciarrano«. GBIF fører som eneste italienske navn for *Serranus cabrilla* »sciarrano« — det samme navn fører den også for skriftbarsen. Det officielle handelsnavn ifølge dekretet er »perchia«.
  • »Bar« og »Bar d'Amérique«. Står ligeledes på listen. Bar er på fransk dog det gængse navn for havbarsen — en helt anden fisk fra en anden familie.
  • »Mero bord« og »Garrupa«. Mero er på spansk grouperen, garoupa på portugisisk ligeså. Begge navne står hos *Serranus cabrilla* — og fører til dens store slægtninge.
  • Forurenede lister. Den engelske GBIF-liste indeholder »Learned Rockfich« — hele to gange, med samme tastefejl —, den franske »Serren-écritue«. En navneliste er en samling, ikke en ordbog.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Bund, dybde og bytte står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — lufttrykket og dets retning, vind, strøm, sigtbarhed i vandet, afstanden til skumringen. For en territorial rovfisk, der bliver på sin plads, er tidsvinduet det halve arbejde: Pladsen bliver, timen gør ikke. Præcis det regner StrikeAhead ud — den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og hvis du ikke kender farvandet, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: kuraterede guides og skippere, personligt kontrolleret før de kommer på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr.

Fisk det rigtige øjeblik →