Hvid havaborre (Epinephelus aeneus): havaborren, der står over sand og mudder

En havaborre forestiller man sig ved klippen. Denne her står ifølge italiensk Wikipedia især over sand og mudder. *Epinephelus aeneus* hedder på dansk hvid havaborre (GBIF), på tysk weißer Zackenbarsch (GBIF), på engelsk white grouper (FishBase), på italiensk cernia bianca (italiensk Wikipedia), på fransk mérou blanc, på spansk cherna de ley, på portugisisk garoupa-branca (GBIF), på græsk σφυρίδα, på tyrkisk lahoz, på kroatisk kirnja bjelica (den respektive Wikipedia). Den bliver op til 120 cm lang og 25 kg tung (FishBase), skifter køn i løbet af livet og er ud for Vestafrika en af de mest eftertragtede spisefisk. Den hører hjemme i Østatlanten og i det sydlige Middelhav — og den rykker mod nord. Her står, hvad kilderne ved om den, hvordan man genkender den, og hvor de modsiger hinanden.

Bronze i navnet, hvid i folkemunde

Den blev beskrevet af den franske naturforsker Étienne Geoffroy Saint-Hilaire i 1817 som *Serranus aeneus*, med Egypten som typens findested (engelsk og slovensk Wikipedia, FishBase). Slægtsnavnet *Epinephelus* kommer ifølge FishBase af det græske *epinephelos*, »skyet«. Artsnavnet *aeneus* er latin og betyder »af bronze«, »af malm« — og netop sådan kalder flere af de folkelige navne den, som GBIF fører: fransk mérou bronzé og serran d’airain, italiensk cernia bronzina. De fleste andre sprog kalder den derimod hvid. Begge dele har sin grund i det, kilderne skriver om dens farve — og de skriver ikke det samme, mere om det længere nede.

Sådan genkender du den

  • Lyse linjer på gællelåget. Italiensk Wikipedia kalder dem det mest iøjnefaldende kendetegn: to eller tre skrå, hvide eller blålige linjer bag øjet, rettet bagud og tydelige. Engelsk Wikipedia tæller tre eller fire blegblå eller hvide linjer hen over gællelåget, som kan være ret svage hos store dyr.
  • Langstrakt krop. Kropshøjden er mindre end hovedlængden og går 3,0 til 3,6 gange op i standardlængden (FishBase). Sammenlignet med Middelhavets andre havaborrer er kroppen mere langstrakt og stærkere sammentrykt fra siderne (italiensk Wikipedia).
  • Pigge på forgællelåget. Det er kantet og bærer i hjørnet tre til seks store pigge; den nederste peger nedad (engelsk Wikipedia, FishBase).
  • Mørke finner med lys bræmme. Finnerne er mørkere end kroppen, brunligt violette, med hvid eller bleg kant (engelsk Wikipedia).
  • Ungfisk med tværbånd. Svage mørke pletter danner hos dem fem utydelige mørke tværbånd (engelsk Wikipedia). Ifølge italiensk Wikipedia er båndene kontrastrige hos unge dyr, hos voksne ofte knap til at se — og hos dyr, der lever over sand, kan de forsvinde helt.
  • Afrundet halefinne (FishBase). Hos meget store dyr kan dens kant blive næsten lige (italiensk Wikipedia).
  • Små skæl i tyk hud, mere end 90 langs sidelinjen (engelsk Wikipedia).
  • Finneformel: rygfinne med 10–11 pigstråler og 14–16 blødstråler, gatfinne med 3 pigstråler og 7–9 blødstråler (FishBase).
  • Størrelse: højst 120 cm totallængde og 25 kg, almindeligt er 60 cm (FishBase).

Fra Angola til Korsika

FishBase beskriver udbredelsesområdet sådan: Østatlanten langs Afrikas vestkyst til det sydlige Angola, dertil det sydlige Middelhav. Engelsk Wikipedia lader det begynde allerede i Sydportugal og Sydspanien mod nord og nævner det sydlige og østlige Middelhav. Dér blev den ifølge italiensk Wikipedia længe regnet for en art, der kun hørte til ved syd- og østkysterne, og for meget sjælden i italienske farvande; siden 2000’erne skulle fangsterne være steget i det nordlige Middelhav og i Adriaterhavet, som den i dag bebor. FishBase fører det første fund fra Korsika under 2012, engelsk Wikipedia nævner Korsika og Monaco blandt flere nye indberetninger fra nord. I Adriaterhavet er den ifølge kroatisk Wikipedia forholdsvis sjælden og findes snarest omkring Kornati-øerne. At enkelte dyr strejfer vidt omkring, er ikke nyt: Ifølge engelsk Wikipedia bygger et ældre, i dag ugyldigt navn for arten, *Perca robusta*, på et eksemplar fra Cornwall i det sydvestlige England.

Levested, bytte, kønsskifte

  • Dybde: 20 til 200 m. Den lever ved bunden, i havet og også i brakvand (FishBase).
  • Bund: klippe eller mudder og sand (FishBase). Italiensk Wikipedia vægter anderledes: især sand- og mudderbund, også søgræsenge af *Posidonia oceanica* og *Cymodocea nodosa*, kun sjældnere hård bund.
  • Ungfisk i laguner og flodmundinger (FishBase). Ifølge fransk Wikipedia opholder dyr under 30 cm sig især kystnært og trækker derefter ud på 30 til 100 m dybde, med forkærlighed for sandrige bunde.
  • Bytte: især fisk. For vestafrikanske farvande nævner FishBase 58 % fisk, 21 % knælerejer, 10 % krabber og 10 % blæksprutter.
  • Først hun, så han. Arten er en protogyn hermafrodit. Hunnerne bliver kønsmodne ved 50 til 60 cm totallængde (FishBase), ifølge engelsk Wikipedia i en alder af 5 til 7 år; til hanner bliver de i en alder af 10 til 13 år (engelsk og italiensk Wikipedia).
  • Millioner af æg. FishBase nævner et anslået ægtal på 789 436 hos en fisk på 44 cm standardlængde og 2,2 kg til 12 589 242 hos en fisk på 87 cm standardlængde og 12,6 kg.
  • Gydning om sommeren. Ud for Tunesien gyder den i juni og juli, i İskenderunbugten i Tyrkiet fra begyndelsen af juni til slutningen af august (engelsk Wikipedia).
  • Vandring med opvældningen. Ud for Senegal vandrer den efter årstiden; det påvirkes af den sæsonbestemte opvældning af dybvand ud for Senegal og Mauretanien (FishBase).
  • Dybt om sommeren, lavere om vinteren. Sådan står det i græsk Wikipedia, som dertil nævner bunde med sten, mudder eller alger. En anden kilde til det findes ikke blandt dem, der er læst her; samme side nævner 17 år som højeste alder.

Eftertragtet, overfisket, på en pengeseddel

FishBase fører den som kommercielt udnyttet, som sportsfisk og som en art, der forsøgsvis opdrættes; den sælges fersk og røget, og på Vestafrikas markeder er den højt værdsat. Den fanges med krog og line og med trawl (engelsk Wikipedia), ifølge italiensk Wikipedia især med trawl og langliner. I Senegal, hvor den hedder thiof, skulle den være landets mest ansete fisk og være afbildet på bagsiden af 2000 CFA-franc-sedlen, skriver fransk Wikipedia. Størstedelen landes dér af småskalafiskere; derudover findes der et fiskeri til eksport, især til Europa (engelsk Wikipedia). Følgen: På IUCN’s rødliste står den som næsten truet (Near Threatened, vurderet den 18. november 2016), og overfiskeri er ifølge engelsk Wikipedia den største trussel — selv dér, hvor den er fredet, skulle den blive fisket ulovligt om natten med harpun og lys. Italiensk Wikipedia fastholder begge dele side om side: Bestandene går tilbage i flere dele af udbredelsesområdet, mens selve området ser ud til at vokse.

Hvor kilderne modsiger hinanden

  • Hvilken farve har den? Engelsk Wikipedia: grønligt bronzefarvet. Italiensk Wikipedia: grundtone grålig eller brunlig med brede mørke og lyse tværbånd. Catalansk Wikipedia: grågrøn. Græsk Wikipedia: mørkegrøn til kobberfarvet, somme tider brun, med fire til fem mørke tværstriber. Kroatisk og slovensk Wikipedia: hvid med fem brune tværstriber.
  • Klippe eller sand? FishBase: klippe eller mudder og sand. Italiensk Wikipedia: især sand og mudder, sjældnere hård bund. Tyrkisk Wikipedia: klippefyldte, stenede eller grusede steder. Kroatisk og slovensk Wikipedia: i huller og sprækker midt i mudder- eller sandbund.
  • Hvor mange linjer på hovedet? Engelsk Wikipedia: tre eller fire. Italiensk Wikipedia: to eller tre. Catalansk Wikipedia: omkring tre.
  • Fra hvilken dybde? FishBase, engelsk, italiensk og tyrkisk Wikipedia: 20 til 200 m. Kroatisk og slovensk Wikipedia: 15 til 200 m.
  • Hvornår skifter den køn? Engelsk og italiensk Wikipedia: i en alder af 10 til 13 år. FishBase: de fleste hunner ved omkring 9 kg, men der skulle af og til findes mindre hanner på 3 til 5 kg; for Tunesien 10 til 13 år ved 6 til 15 kg og 80 til 110 cm totallængde. Kroatisk og slovensk Wikipedia: ved omkring 10 år og cirka 8 kg. Fransk Wikipedia: varierende, omkring 75 cm.
  • Hvornår gyder den? Engelsk Wikipedia: juni og juli ud for Tunesien, begyndelsen af juni til slutningen af august i İskenderunbugten. Tyrkisk Wikipedia: maj til juni.
  • Findes den på De Kanariske Øer? FishBase: Indberetninger fra De Kanariske Øer og fra Kap Verde skulle ikke være dokumenteret. Engelsk Wikipedia: Forekomsten på De Kanariske Øer og på Madeira skulle endnu mangle at blive bekræftet. Fransk Wikipedia: På De Kanariske Øer skulle den hedde cherne.
  • 1809 eller 1817? Italiensk Wikipedia daterer førstebeskrivelsen til 1809, FishBase samt engelsk og slovensk Wikipedia til 1817.
  • Hvilken familie? Engelsk, italiensk, tyrkisk og catalansk Wikipedia: Serranidae. FishBase og fransk Wikipedia: Epinephelidae. Det er en forskel i systematikkens stade, ikke i arten.

Tre fælder ved navnet

  • Hvid, grøn eller bronze — samme fisk. GBIF fører for *E. aeneus* portugisisk garoupa-branca og garoupa verde, fransk mérou blanc og mérou bronzé, italiensk cernia bianca og cernia bronzina. Farven i navnet adskiller ikke arter her.
  • Navne uden tilføjelse siger intet om arten. I handelen hedder den ifølge italiensk Wikipedia slet og ret cernia; GBIF fører også fransk mérou, serbisk kirnja og tyrkisk lahoz for den uden nogen tilføjelse. Den, der kun læser sådan et navn, ved endnu ikke, hvilken havaborre der er ment.
  • Lignende navne til lignende fisk. Græsk Wikipedia skriver, at σφυρίδα ligner ροφός og στήρα — tre navne for tre fisk, uden at siden på dette sted nævner arterne. Tyrkisk Wikipedia kalder også lahoz for grida og orfoz for dens nære slægtning.

Dermed er vi ved hvornår, som hver artikel i denne serie slutter med. For *Epinephelus aeneus* giver kilderne tre fingerpeg: Der gydes om sommeren, alt efter kilde mellem maj og august; ud for Senegal vandrer den med den sæsonbestemte opvældning; og ifølge græsk Wikipedia står den dybt om sommeren og lavere om vinteren. Om ædetidspunktet står der ikke et ord nogen steder. Levested, bytte og kendetegn står ovenfor, så vidt de er belagt. Det, der ændrer sig hver dag, er forholdene ved dit vand — dem regner StrikeAhead ud og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kender et fremmed områdes kanter og regler fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: håndplukkede guider og skippere, personligt kontrolleret før optagelse på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.