Caranx rhonchus (false scad): Caranx-arten, der ligner en hestemakrel — og æder ved middagstid

På fiskemarkedet ligger den ofte mellem hestemakrellerne, og mange tror, den er en af dem. Men *Caranx rhonchus* hører til en anden slægt: *Caranx*, i familie med de store trevallyer. På engelsk hedder den false scad — »scad« er det engelske ord for hestemakrel —, desuden spotfin scad og yellow horse mackerel; på italiensk carango ronco, på spansk jurel real, på portugisisk charro-amarelo, på fransk carangue jaune eller comète coussut, på nederlandsk valse horsmakreel, på tyrkisk kral balığı (GBIF, engelsk og italiensk Wikipedia). På tysk fører GBIF den som Gestreifter Stöcker; et dansk navn har den ikke, så her bruger vi det videnskabelige navn. Her kan du læse, hvordan du kender den, hvor den lever, hvad den æder — og hvorfor netop den egner sig til spørgsmålet om hvornår.

Navn og oprindelse: »den snøftende« fra Alexandria

Den blev beskrevet af den franske naturforsker Étienne Geoffroy Saint-Hilaire i 1817 ud fra et eksemplar fra Alexandria i Egypten. Artsnavnet *rhonchus* er latin og betyder omtrent snøftende eller hvæsende — efter den lyd, fisken ofte laver, når den trækkes op af vandet (engelsk Wikipedia). Dens hjem er det østlige Atlanterhav: fra Marokko til Angola, enkeltvis helt til Namibia, samt Middelhavet (FishBase). Økonomisk har den størst betydning mellem Marokko og Senegal (engelsk Wikipedia).

Sådan kender du den

  • Slank som en hestemakrel, ikke højrygget som en trevally. Kroppen er langstrakt og kun let sammentrykt fra siderne; kropshøjden går 3,8 til 4,4 gange op i gaffellængden (FishBase). Alene på den form adskiller den sig fra de andre *Caranx*-arter — fra de ægte hestemakreller (*Trachurus*) og *Decapterus*-arterne derimod kun, hvis man ser nærmere efter (engelsk Wikipedia).
  • En lille ekstra finne bagest. Den sidste stråle i den anden rygfinne og i gatfinnen er omdannet til en delvist fritstående småfinne, der kun er forbundet med den foregående stråle af en lav hud (FishBase, engelsk Wikipedia). Det er det bedste feltkendetegn over for den ægte hestemakrel.
  • Sort plet øverst på den anden rygfinne, i spidsen af den forreste lap, ofte med en lys kant ovenover — deraf det engelske navn *spotfin scad*. Endnu en sort plet sidder på gællelåget, nogle gange kun svagt synlig (engelsk og italiensk Wikipedia).
  • Gul hale, gult bånd. Blågrøn til olivenbrun ovenpå, sølvhvid nedenunder, på siderne ofte et smalt gult til gyldent længdebånd fra hovedet til halerodden. Halefinnen er gul, de øvrige finner gennemsigtige til mørke (engelsk Wikipedia).
  • Sidelinje med benskjolde. Svagt buet fortil, lige bagtil; i den lige del sidder forstørrede skæl, de såkaldte scutes (engelsk og italiensk Wikipedia). Over den bageste del af øjet ligger et veludviklet fedtøjelåg (FishBase).
  • Størrelse: op til 60 cm og 1 kg, almindeligt er omkring 35 cm (FishBase, engelsk og italiensk Wikipedia).

Hvor den lever i Middelhavet

I modsætning til barracudaerne fra Det Røde Hav er *C. rhonchus* ikke indvandret gennem Suezkanalen — den er hjemmehørende i Middelhavet; typeeksemplaret stammer fra Alexandria og blev beskrevet i 1817, årtier før kanalen åbnede i 1869. Hvor udbredt den er i Middelhavet, beskriver kilderne dog meget forskelligt (se nedenfor). Den svømmer i stimer, ofte blandet med andre semipelagiske fisk, for det meste tæt ved bunden over sand eller mudder, men til tider også i overfladen; FishBase angiver 30–200 m, oftest 30–50 m. Ungfisk opholder sig på lavt kystvand, også i laguner og flodmundinger (FishBase, engelsk Wikipedia). Ligesom andre *Caranx*-slægtninge samler den sig gerne ved drivende fiskesamlere (bøjer, FAD'er) (engelsk Wikipedia).

Hvad den æder — og hvornår

  • Et rovdyr, der skifter kost med alderen. En undersøgelse ud for Cap Blanc fandt hos fisk på 23–30 cm især lancetfisk (*Branchiostoma lanceolatum*), hos 30–35 cm krill og pungrejer, hos 35–55 cm især små fisk (engelsk Wikipedia). Jo større, jo mere fisk.
  • Årstiden flytter byttet. Om efteråret og vinteren dominerer krebsdyr, om sommeren æder den oftere små fisk; om vinteren æder den samlet set mindst (engelsk Wikipedia).
  • Dagjæger, ikke natjæger. Ifølge den undersøgelse, der citeres i engelsk Wikipedia, æder den især omkring middagstid — og slet ikke om natten. For et rovdyr i *Caranx*-slægtskabet er det et bemærkelsesværdigt klart udsagn; det stammer dog fra undersøgelser ud for Vestafrika, ikke fra Middelhavet.
  • Gydning om sommeren, på lavt vand. Kønsmoden i andet leveår ved omkring 20 cm; den gyder i portioner på lavt kystvand, og æggene driver frit i vandsøjlen (FishBase, engelsk Wikipedia). En hun på 29–35 cm afgiver 480.000 til 990.000 æg (engelsk Wikipedia).
  • Trusselsstatus: på IUCN's rødliste ikke truet (Least Concern, vurderet 2013). FishBase vurderer dens modstandskraft over for fiskeri som middel (fordoblingstid 1,4–4,4 år) og dens sårbarhed som middel (36 ud af 100).

Hvor kilderne modsiger hinanden

  • Hvor langt ind i Middelhavet når den? FishBase: kun langs den afrikanske kyst. Engelsk Wikipedia: i størstedelen af Middelhavet, mod øst til Tyrkiet, Egypten og Israel, mod nord til Italien, Grækenland og Albanien. Italiensk Wikipedia: især i syd og øst; først siden 2019 også i det centrale Middelhav og i italienske farvande, hvor den tidligere var »meget sjælden«.
  • Hvor dybt? FishBase: 30–200 m, oftest 30–50 m. Engelsk Wikipedia: 15–200 m. Italiensk Wikipedia: oftest 30–50 m, nogle gange ned til 200 m eller i overfladen.
  • Hvornår gyder den? Engelsk Wikipedia: i Middelhavet juni til august, ud for Senegal april til november — i indledningen til samme artikel står der april til juli. Italiensk Wikipedia: maj til september, med højdepunkt i juli.
  • Korte eller lange brystfinner? FishBase: korte (1,0 til 1,2 gange i hovedlængden). Italiensk Wikipedia: seglformede, de når til begyndelsen af den anden rygfinne.
  • Hvor mange stråler og skjolde? Anden rygfinne: 28–32 blødstråler (FishBase, engelsk Wikipedia) eller 26–31 (italiensk Wikipedia); gatfinne 25–28 eller 23–27; scutes i sidelinjens lige del 24–32 (engelsk Wikipedia) eller 22–28 (italiensk Wikipedia). FishBase tæller desuden 9 rygfinnepigge, de andre 8 + 1 — det er samme optælling, blot skrevet anderledes.
  • Hvor meget fanges der? Engelsk Wikipedia, indledningen: 500 til 19.000 tons om året. Samme artikel længere nede: 1.500 til 3.700 tons (FAO, 2002–2007), 4.000 til 19.000 tons i årene 1979–1992. Spændet blander altså gamle og nye tal.
  • Er den overhovedet en *Caranx*? Efter kropsbygningen ja — sådan fører FishBase og de fleste myndigheder den. Men den har i perioder været placeret i *Decapterus*, og en DNA-undersøgelse fandt den nærmere beslægtet med *Decapterus* og *Trachurus* end med *Caranx*; en anden undersøgelse anbefalede en selvstændig slægt, som endnu ikke er oprettet (engelsk Wikipedia).

Tre fælder ved navnet

  • »Scad« og »Stöcker« er her kun navne. Den ægte hestemakrel er *Trachurus*. Ifølge engelsk Wikipedia sælges *C. rhonchus* af handlende endda bevidst som »horse mackerel« — og i fangststatistikker skilles den ofte ikke fra *Trachurus*, hvorfor de officielle tal sandsynligvis er for lave. GBIF fører også de franske navne »chinchard« og »saurel« for den — begge navne på den ægte hestemakrel.
  • Spanske navne under »tysk«. GBIF opfører under tyske navne også »Jurel Real« og »Mascarela Real« — det er spanske handelsnavne, ikke tyske. Og under engelsk står »Pollock«, et navn, der egentlig hører til torskefiskene.
  • Caranx angolensis er ikke en selvstændig fisk: I 1919 beskrev Henry Weed Fowler den endnu en gang under dette navn; senere blev det erkendt, at det er den samme art (engelsk Wikipedia).

Dermed er vi ved hvornår, som hver artikel i denne serie slutter med. For næppe nogen anden fisk er datagrundlaget så udtrykkeligt: Den æder om dagen, mest omkring middagstid, og mindst om vinteren — i hvert fald der, hvor det er undersøgt. Levested, bytte og kendetegn står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er forholdene ved dit vand — dem regner StrikeAhead ud og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kender et fremmed områdes skrænter og regler fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: håndplukkede guider og skippere, personligt kontrolleret før optagelse på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.