Epinephelus costae: den slanke grouper med guldpletten, der vandrer mod nord

Blandt Middelhavets groupere er han den slanke, den spidsmundede, ham med den gyldne plet: *Epinephelus costae*. På dansk fandt vi i GBIF, FishBase og Wikidata intet bekræftet artsnavn — derfor bruger vi her det videnskabelige navn. På tysk hedder han Spitzkopf-Zackenbarsch (GBIF/WoRMS), hos FishBase også Gestreifter Zackenbarsch eller Alexanderbarsch, på engelsk goldblotch grouper, på italiensk cernia dorata, på fransk mérou badèche, på spansk falso abadejo, på portugisisk garoupa-do-Mediterrâneo, på nederlandsk gestreepte zaagbaars, på finsk kultakylkimeriahven, på russisk александрийский мероу, på tyrkisk altın benekli lahoz, på græsk στήρα og på kroatisk kirnja zlatica (GBIF, FishBase, Wikipedia). Heller ikke for svensk, norsk, slovensk, albansk og japansk fandt vi et bekræftet artsnavn; for arabisk kun regionale navne, fx det libyske ثود (FishBase). Her kan du læse, hvordan du kender ham, hvor han lever, hvad han æder, hvorfor hver stor han engang har været en hun — og hvorfor kilderne ligger så langt fra hinanden, når det gælder størrelse og dybde.

En grouper med to ansigter

Han blev beskrevet af den østrigske zoolog Franz Steindachner i 1878 (FishBase, catalansk Wikipedia). I litteraturen dukker han også op som *Epinephelus alexandrinus* og *Mycteroperca costae* (italiensk Wikipedia) — fra *alexandrinus* stammer det tyske navn Alexanderbarsch og det russiske александрийский мероу. Ifølge engelsk Wikipedia ligner de stribede unge fisk de voksne så lidt, at man indtil 1882 anså dem for en selvstændig art. For mennesker er han ifølge FishBase harmløs.

Sådan kender du ham

  • Formen: slankere og mere langstrakt end Middelhavets andre groupere, med tydeligt fremskudt underkæbe (italiensk, græsk og catalansk Wikipedia). Catalansk Wikipedia kalder ham den smalleste af alle groupere.
  • Striberne: unge fisk har 4–6 smalle mørke længdebånd på flankerne og to skrå linjer på gællelåget (italiensk Wikipedia). Hos voksne fisk blegner striberne, men ifølge græsk Wikipedia forbliver de genkendelige.
  • Guldpletten: voksne fisk har en guldgul plet bag og over gællelåget, under den piggede del af rygfinnen (FishBase, italiensk og græsk Wikipedia). Hos store hanner er den ifølge italiensk Wikipedia stor og tydelig, ofte med et mørkt bånd nedenunder og violet skinnende hovedsider. Hos de unge fisk mangler den.
  • Farven kan skifte: ifølge engelsk Wikipedia kan en voksen fisk få pletten til at forsvinde og i stedet igen vise længdestriber. Italiensk Wikipedia forbinder pragtdragten med revir- og yngleadfærd.
  • Øjnene: ifølge italiensk Wikipedia med grøn iris i alle aldre.
  • Finnerne: en sammenhængende rygfinne med 11 pigstråler; halefinnen er hos unge fisk afrundet og hos voksne let indbugtet (FishBase, italiensk og catalansk Wikipedia).

Hvor han lever — og hvorfor han drager mod nord

Hans udbredelse er det østlige Atlanterhav og Middelhavet; FishBase angiver rammen som 47° nord til 13° syd. Ifølge italiensk Wikipedia er han en mere sydlig art end den brune grouper: i Atlanterhavet ikke nord for Portugal, mod syd helt til Angola. I Middelhavet var han længe især almindelig i syd — men siden midten af 2000’erne breder han sig ifølge italiensk Wikipedia tydeligt også i nord, helt op i Adriaterhavet; Wikipedia kalder det Middelhavets meridionalisering. Kroatisk Wikipedia beskriver ham i det nordlige Adriaterhav stadig som meget sjælden, i syd som noget mere almindelig.

Han lever ved bunden, over sand, mudder eller klippe (FishBase), især på blandet sand- og klippebund og endda i laguner (italiensk Wikipedia), ved kysten også i Posidonia-enge og ved klipper omgivet af sand (catalansk Wikipedia). Store fisk lever ifølge græsk Wikipedia alene i deres egen hule eller sprække, ifølge kroatisk Wikipedia som regel i nærheden af en klippeblok, der giver dem skjul. Unge fisk danner små grupper på lavt vand (FishBase) og holder sig tættere på kysten end de voksne (italiensk Wikipedia); catalansk Wikipedia kalder ham den mest selskabelige af alle groupere. Og i modsætning til hvad man venter af en grouper, ser man ham ifølge italiensk Wikipedia ofte svømme frit over bunden.

Hvad han æder

Ifølge engelsk Wikipedia består hans føde langt overvejende af fisk, dertil krebsdyr og blæksprutter; FishBase nævner krebsdyr, bløddyr og fisk. Græsk Wikipedia bliver konkret: sepiablæksprutter, kalmarer, flyveblæksprutter og små fisk som okseøje (Boops boops); mindre fisk æder stribefisk, kutlinger og slimfisk, dertil rejer og sjældent orme. Catalansk Wikipedia kalder ham meget grådig.

Først hun, så han

Som mange groupere er han en protogyn hermafrodit (catalansk Wikipedia): ifølge kroatisk Wikipedia kommer alle til verden som hunner, bliver kønsmodne ved omkring 30 cm og forvandles ved cirka 60 cm til hanner. Italiensk Wikipedia nævner de samme tal — hunner modne ved 30 cm, hanner ved 60 cm —, FishBase en gennemsnitlig længde ved kønsmodenhed på 32,5 cm (30–35 cm). Gydningen foregår ifølge italiensk Wikipedia i juli og august.

For dig ved vandet betyder det: De store fisk er hannerne — og dem er der naturligt færre af. Den, der skånsomt genudsætter en stor *Epinephelus costae*, efterlader bestanden netop den fisk, den langsomst erstatter. Det er ingen regel, men vores anbefaling.

På krogen og på tallerkenen

Ifølge italiensk Wikipedia fanges han med bundtrawl og langliner, ifølge catalansk Wikipedia også med toggegarn; han er mål for lystfiskeriet (italiensk Wikipedia) og for undervandsjagt (catalansk og kroatisk Wikipedia). Græsk Wikipedia beskriver fangsten fra båd med langline, håndline og levende agn, sjældnere med Inchiku og bundslæb, og fra land med Heavy Casting og Shore Jigging. Let er det ikke: De voksne fisk regnes ifølge italiensk Wikipedia for meget mistænksomme, kroatisk Wikipedia kalder ham svær at fange. Hans kød er ifølge italiensk Wikipedia fremragende, om end en smule mindre værdsat end kødet fra andre groupere; FishBase placerer ham i den højeste priskategori og nævner et lille kommercielt fiskeri.

Status — og hvad du kan gøre

På IUCN’s rødliste står han som »utilstrækkelige data« (Data Deficient), vurderet den 17. november 2016 (FishBase). Ifølge italiensk Wikipedia kendes hverken bestandenes størrelse eller fiskeritrykket; i Middelhavet er fiskeriet efter ham ikke intensivt, men ved den vestafrikanske kyst er han sandsynligvis, ligesom andre groupere dér, overfisket. FishBase vurderer hans sårbarhed over for fiskeri som høj til meget høj (66 ud af 100) og hans modstandskraft som middel — en bestand har ifølge FishBase brug for 1,4 til 4,4 år til at fordoble sig.

Om der gælder et mindstemål, en fredningstid eller et fangstforbud for ham, afgøres af de nationale og regionale regler — et almengyldigt tal findes ikke, og vi nævner bevidst intet. Kroatisk Wikipedia skriver for eksempel, at der i Kroatien for ham som for alle groupere gælder en fredningstid om sommeren. Tjek på stedet, hvad der aktuelt gælder — især i marine beskyttede områder.

Seks modsigelser i kilderne

  • Hvor stor bliver han? FishBase og engelsk, græsk, kroatisk, russisk og catalansk Wikipedia: op til 140 cm. Italiensk Wikipedia nævner kun mindst 80 cm og omkring 8 kg, »sandsynligvis også mere«. Med vægten: kroatisk Wikipedia lidt over 15 kg, græsk Wikipedia 40 kg — selv om den selv skriver, at der i Grækenland mest fanges fisk på 0,2–7 kg.
  • Hvor dybt lever han? FishBase: 1–300 m, som regel 4–160 m. Engelsk Wikipedia: som regel under 80 m, ned til 200 m. Italiensk Wikipedia: 10–80 m, meldinger ned til 300 m af tvivlsom pålidelighed. Catalansk: ned til omkring 300 m, som regel 20–80 m. Græsk: som regel 3–70 m, men ned til 1.000 m. Kroatisk: som regel 20–80 m, ned til 800 m. Om det almindelige dybdeinterval er alle enige — dybderekorderne ligger en faktor fem fra hinanden.
  • Har han hugtænder? Italiensk Wikipedia beskriver hundetandslignende tænder, større og spidse fortil. Græsk Wikipedia siger det modsatte: i modsætning til den brune grouper har han ingen hugtænder.
  • Hvor langt mod nord? FishBase sætter grænsen ved 47° nord — det er cirka på højde med Bretagne. Italiensk Wikipedia siger, at han i Atlanterhavet ikke forekommer nord for Portugal.
  • Bliver guldpletten efter døden? Engelsk Wikipedia: Den gule plet forsvinder som regel efter døden. Italiensk Wikipedia: Pragtdragten bevares i det mindste delvist også efter døden.
  • Hvilken familie? FishBase og engelsk Wikipedia placerer ham i Epinephelidae, italiensk, græsk, kroatisk, russisk og catalansk Wikipedia blandt havaborrerne (Serranidae). Det er ikke en fejl hos den ene side, men et åbent spørgsmål i systematikken — det videnskabelige artsnavn er det samme.

Fire fælder ved navnet

  • Tre tyske navne, ingen konsensus. GBIF og WoRMS bruger Spitzkopf-Zackenbarsch, FishBase Gestreifter Zackenbarsch og Alexanderbarsch. Vil du være sikker, så brug *Epinephelus costae*.
  • »Abadejo« alene er en anden fisk. På spansk hedder han falso abadejo — »falsk abadejo«. Uden »falso« betyder abadejo i Spanien lubben (*Pollachius pollachius*), en torskefisk.
  • Madeira er en fejl. Meldinger om *Epinephelus alexandrinus* fra Madeira beror ifølge FishBase tilsyneladende på forvekslinger med den atlantiske grouper *Mycteroperca fusca*.
  • Databaser har tastefejl. Det arabiske FAO-navn hos FishBase lyder لُؤز بُقعة طهب — det sidste ord ligner en tastefejl for ذهب (»guld«), hvilket passer til det engelske goldblotch. Derfor overtager vi det ikke; tjek altid navne fra databaser mod en anden kilde.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. For en fisk, der står mistænksomt over sand- og klippekanter og kun sjældent tager krogen, afgør den rigtige dag mere end nogen forfang. Levested, bytte og gydetid står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er forholdene ved dit vand — det regner StrikeAhead ud og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kender et fremmed fiskevands kanter og regler fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: kuraterede fiskeguider og skippere, personligt kontrolleret før optagelse på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.