StrikeAhead

Gulhalet barracuda (Sphyraena flavicauda): den største af de to Suez-barracudaer — i Middelhavet siden 1992, sjælden og let at forveksle

I det østlige Middelhav lever der efterhånden to små barracudaer, som er kommet gennem Suezkanalen. Den almindeligste er *Sphyraena chrysotaenia*. Den anden, større og sjældnere er *Sphyraena flavicauda* — på engelsk yellowtail barracuda, på fransk bécune à queue jaune, på italiensk barracuda dalla coda gialla, på portugisisk barracuda-de-cauda-amarela, på finsk keltapyrstöbarrakuda, på japansk タイワンカマス (GBIF, italiensk Wikipedia). Et dansk navn har GBIF ikke; gulhalet barracuda er en oversættelse af det engelske navn. Her kan du læse, hvordan du kender den, hvor den indtil nu er dukket op, hvordan den lever — og hvorfor selv faglitteraturen snubler over dens egne kendetegn.

Oprindelse: fra Det Røde Hav til Samoa

Den blev beskrevet af Eduard Rüppell i år 1838 (FishBase, engelsk Wikipedia). Dens hjemland er det tropiske Indo-Stillehav: fra Det Røde Hav og Den Persiske Golf østpå til Samoa, mod nord til Ryukyu-øerne, mod syd til Great Barrier Reef; langs Østafrikas kyst når den ifølge CIESM-Atlas sydpå til Durban. FishBase tager forbehold: Den præcise udbredelse er usikker, fordi den forveksles med den beslægtede art *Sphyraena obtusata*. Som synonymer nævner engelsk Wikipedia *Sphyraena langsar* og *Sphyraenella flavicauda*.

Sådan kender du den

  • Typisk barracudakrop. Meget langstrakt, stort hoved, let fladtrykt foroven, med spids snude, lang kæbe, og underkæben er fremskudt. Forrest i overkæben sidder flere hugtandslignende tænder, på spidsen af underkæben en enkelt hjørnetand (CIESM-Atlas).
  • To vidt adskilte rygfinner. Den første har fem pigge, hvoraf den første er længst. Den anden rygfinne begynder lige foran gatfinnen (CIESM-Atlas, engelsk Wikipedia).
  • Bugfinne under spidsen af brystfinnen. Det er det vigtigste kendetegn i forhold til Middelhavets to store, hjemmehørende barracudaer, *S. sphyraena* og *S. viridensis*: Hos dem sidder bugfinnen bag brystfinnens spids (CIESM-Atlas).
  • Gul hale med sort kant. Halefinnen er gul og sortkantet foroven, forneden og bagtil. Ryggen er grå, bugen hvid, på siderne ofte et gullig-gråt skær (CIESM-Atlas). FishBase og italiensk Wikipedia beskriver desuden to brune til brunlig-gule længdestriber, som kan blegne hos gamle fisk.
  • Større end sin Suez-slægtning. Almindeligt er ifølge CIESM-Atlas 20–45 cm, højst 60 cm — *S. chrysotaenia* bliver højst 30 til 35 cm. En stor fisk med gul hale er altså snarere *S. flavicauda*; hos små eksemplarer hjælper størrelsen ikke.
  • Tællekendetegn for de grundige: 72–90 skæl langs sidelinjen, brystfinne med 14 finnestråler, kun 2 gællegitterstave (CIESM-Atlas).

Kendetegnsfælden: atlasset modsiger sig selv

Over for *S. chrysotaenia* nævner CIESM-Atlas længden af brystfinnen som skelnemærke. I bladet om *S. flavicauda* står der: Brystfinnens spids når ikke den lodrette linje under begyndelsen af første rygfinne — det gør den derimod hos *S. chrysotaenia*. I bladet om *S. chrysotaenia* står det modsatte under forvekslingsarterne: Hos *S. flavicauda* skulle brystfinnens spids nå denne lodrette linje. Begge udsagn stammer fra samme udgave. Hvilket der gælder, kan ikke afgøres ud fra de to blade alene — den udførlige beskrivelse i artens eget blad taler for »når ikke«. I praksis betyder det: Brystfinnen alene er ikke et sikkert tegn. Størrelse, den sortkantede gule hale og i tvivlstilfælde et foto til fagfolk hjælper mere.

Hvor den er dukket op i Middelhavet

Det første fund kom fra Israel: offentliggjort af Daniel Golani i 1992 i *Journal of Fish Biology* sammen med en anden art fra Det Røde Hav (CIESM-Atlas). Derefter oplister atlasset Antalyabugten (offentliggjort 2002), Rhodos (2005), Libyen (2005), Cypern (2015) og Tunesien (2016). Årstallene er offentliggørelsernes, ikke nødvendigvis fangsternes. Den er ifølge atlasset indvandret gennem Suezkanalen; dens etableringssucces vurderer atlasset kort som »sjælden«. Nogen betydning for mennesker har den ifølge atlasset ikke i Middelhavet — i sit oprindelige område er den derimod kommercielt vigtig.

Levested, bytte, formering

  • Lavt vand ved rev og i bugter. FishBase nævner 2–25 m dybde, laguner, beskyttede rev på havsiden og bugter; om dagen står den ifølge engelsk Wikipedia i stimer i laguner og på indre og ydre revskråninger. CIESM-Atlas klassificerer den kort som kystnær pelagisk.
  • Stimefisk fra ung af (CIESM-Atlas, italiensk Wikipedia).
  • Bytte: fisk og større hvirvelløse dyr (CIESM-Atlas); italiensk Wikipedia nævner fisk og krebsdyr. Engelsk Wikipedia anser den for en formentlig nataktiv jæger — med ordet »formentlig«.
  • Æg og larver driver i planktonet, ungfisk opholder sig i meget beskyttede kystvande (CIESM-Atlas, engelsk Wikipedia). Som maksimal alder nævner engelsk Wikipedia omkring seks år.
  • Trusselsstatus: på IUCN’s rødliste ikke truet (Least Concern). FishBase vurderer dens modstandskraft over for fiskeri som meget lav (bestandens fordoblingstid over 14 år) og dens sårbarhed som lav til moderat (33 af 100).

Hvor kilderne modsiger hinanden

  • Når brystfinnen den første rygfinne? CIESM-Atlas, bladet om *S. flavicauda*: nej. CIESM-Atlas, bladet om *S. chrysotaenia*: ja (se ovenfor).
  • Hvornår kom den første? Engelsk Wikipedia: første fund ud for Israel i 1991. CIESM-Atlas og italiensk Wikipedia: 1992 — det er offentliggørelsesåret.
  • Hvor stor bliver den normalt? CIESM-Atlas: 20–45 cm. FishBase: 40 cm totallængde. Engelsk Wikipedia: 35–40 cm. Om maksimum på 60 cm er alle enige.
  • Fem eller seks pigge? CIESM-Atlas og engelsk Wikipedia: fem i første rygfinne. FishBase: seks rygfinnepigge. Det er formentlig et spørgsmål om tællemåde: Atlasset opfører den enkelte pig i anden rygfinne separat (5 + 1).
  • Sjælden eller almindelig? CIESM-Atlas: sjælden; engelsk Wikipedia: etableret, men relativt sjælden — og samtidig almindelig ud for Libyen sammen med *S. chrysotaenia*.
  • Rev eller åbent vand? FishBase: revtilknyttet. CIESM-Atlas: kystnær pelagisk.
  • Stribet eller ej? FishBase og italiensk Wikipedia: to brune længdestriber, italiensk Wikipedia desuden med gul ryg. CIESM-Atlas og engelsk Wikipedia: grå ryg, højst et gulligt skær på siderne, ikke et ord om striber.
  • Hvilken orden? CIESM-Atlas: Scombriformes. Engelsk Wikipedia: Carangiformes. FishBase: ingen formel orden, en samlegruppe inden for Carangaria.

Tre fælder ved navnet

  • »Obtusata« betyder noget forskelligt alt efter kilden. FishBase opfører *Sphyraena obtusata* som selvstændig art, som *S. flavicauda* forveksles med. CIESM-Atlas opfører derimod *S. obtusata* som synonym for *S. chrysotaenia*, altså den anden Suez-barracuda. Læser man »obtusata« i en fangstliste, ved man derfor ikke med sikkerhed, hvilken fisk der menes.
  • Sphyraena pinguis. Som typisk fejlbestemmelse nævner CIESM-Atlas denne ligeledes indo-stillehavske art — ikke *S. chrysotaenia*.
  • »Yellowtail« er et hverdagsnavn. På engelsk bærer også helt andre fisk dette navn, og GBIF opfører for *S. flavicauda* endda »yellowstripe barracuda« — det navn, der som regel bruges om *S. chrysotaenia*. Det videnskabelige navn er her det eneste sikre holdepunkt.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Hos en stimerøver, der jager fisk i lavt kystvand og formentlig bliver aktiv om natten, betyder det rigtige tidspunkt mere end nogen montage. Levested, bytte og kendetegn står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er forholdene ved dit vand — det regner StrikeAhead ud og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kender kanterne og reglerne i et fremmed område fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: udvalgte guider og skippere, personligt kontrolleret før optagelse på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamefotos, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.