Fiskeri efter indisk dragefisk i Middelhavet: soldaten, som navnelisterne tager for en hr. Miles
Hver artikel i denne serie besvarer det samme spørgsmål: Hvordan narrer lystfiskeren rovfisken? Med hvilken agn, på hvilken dybde, på hvilket tidspunkt. Hos den indiske dragefisk begynder svaret med et navn, som halvdelen af Europa læser forkert. I engelske navnelister hedder den „Miles’ firefish“ — som om en hr. Miles havde opdaget den. Der findes ingen hr. Miles. *miles* er latin og betyder soldat. Denne artikels pol hedder derfor: soldaten, som navnelisterne tager for en hr. Miles. Det drejer sig om den indiske dragefisk, *Pterois miles*, som er vandret fra Det Røde Hav ind i det østlige Middelhav.
Vinger, en soldat og en herre, der aldrig har eksisteret
De videnskabelige navnes oprindelse er registreret af ETYFish Project, et etymologisk register over fiskenavne. Slægten Pterois kommer dér af *pterus*, „finne“, efter „Les Pterois“ hos den franske zoolog Cuvier (1816), og henviser til den høje rygfinne og de lange brystfinner — viftene, som alle kender fisken på. Artsnavnet miles betyder ifølge ETYFish ganske enkelt „soldier“, soldat. ⚠️ Så kommer den ærlige sætning: „allusion not explained“ — Bennett, der beskrev arten i 1828, sagde ikke, hvad han mente med det. ETYFish foreslår forsigtigt den røde kropsfarve, der skulle minde om uniformerne hos 1800-tallets soldat-sømænd, og skriver udtrykkeligt „perhaps“. Denne artikel tager formodningen som en formodning, ikke som et fund.
Soldaten har sat spor i navnelisterne. GBIF’s liste for *Pterois miles* (nøgle 2334433, 75 poster) rummer en soldaterlejr: engelsk „Soldier Lionfish“, fransk „Poisson armée“ — hærfisken — og tjekkisk „Perutýn žoldnéř“, lejesoldaten. Ved siden af djævlelejren: engelsk „Devil firefish“, tyrkisk „Şeytan aslan balığı“, portugisisk „Peixe-fogo Diabo“, finsk „paholaissiipisimppu“. Så løvelejren: engelsk „Lionfish“, italiensk „Pesce leone“, spansk „Pez león“, græsk „Λιονταρόψαρο“, arabisk „سمك الأسد الشائع“. Og ildlejren: tysk „Rotfeuerfisch“ (rød ildfisk) og „Indischer Rotfeuerfisch“, ungarsk „közönséges tűzhal“, slovensk „rdečemorska plamenka“ — flammen fra Det Røde Hav. Det danske navn, „Indisk dragefisk“, hører ikke til nogen af de fire lejre — her er det en drage.
💣 Og nu herren, der aldrig har eksisteret. Den samme GBIF-liste fører „Miles’ firefish“ hele fire gange (Catalogue of Life, Global Register of Introduced and Invasive Species, ITIS, TAXREF) og desuden „Mile’s Fire Fish“ fra IUCN’s rødliste — med apostrof, som ejefald af en person. Ifølge ETYFish er *miles* imidlertid ikke et personnavn, men det latinske ord for soldat. Den, der læser „Miles’ firefish“, læser altså et navn, der hviler på en misforståelse — i netop de lister, der andre steder oversætter soldaten korrekt.
💣 Tre navnefælder mere, hver kontrolleret mod GBIF’s kildefelter. Fransk „Poisson Scorpion“ og italiensk „Pesce scorpione“ står i listerne for *Pterois*-arterne — men „skorpionfisk“ er også det gængse navn for skorpionfiskene (*Scorpaena*), som har fået deres egen artikel i denne serie. De er i familie, samme familie, men ikke den samme fisk. „Lionfish“, „Pez león“ og „Poisson armée“ står desuden på samme måde i listen for tvillingearten *Pterois volitans* (GBIF 2334438) — den art, der har erobret Caribien. Og for kroatisk, albansk, norsk, svensk og japansk fører *miles*-listen slet intet navn; det japanske ハナミノカサゴ hører ifølge GBIF til *P. volitans*. Derfor bærer denne artikel på de sprog det videnskabelige navn i titlen.
Fra Det Røde Hav til Middelhavet
Indvandringen er dokumenteret af MedMIS, IUCN’s informationssystem om invasive arter i Middelhavet. Dér står: „The first Mediterranean specimen of lionfish was collected from Haifa Bay, Israel in 1991.“ Det første eksemplar i Middelhavet blev altså taget i Haifa-bugten i 1991. Tyve år senere fulgte ifølge MedMIS det nordlige Libanon (2012), Cypern (2013), İskenderun-bugten (2014) og havreservatet Kaş-Kekova i Tyrkiet, dertil meldinger fra Tunesien, Sicilien og Grækenland. Den mest sandsynlige vej er Suezkanalen — fisken er almindelig i Det Røde Hav, og genetiske undersøgelser (Bariche og kolleger, 2017) har ifølge MedMIS bekræftet det.
⚠️ En modsigelse i selve kilden, nævnt åbent: MedMIS skriver, at tvillingearten *P. volitans* indtil nu ikke er registreret i Middelhavet — men fører i sin egen litteraturliste en artikel fra 2018 med titlen „New record of the red lionfish, *Pterois volitans*, in the Northeastern Mediterranean Sea“. Denne artikel løser ikke det. Den fastslår: Den fisk, der tales om i Middelhavet, er ifølge MedMIS *P. miles*, og de to arter er ifølge MedMIS næsten umulige at skelne fra hinanden af udseende.
Hvad fagkilderne siger om den
Nøgletallene, hver med kilde. FishBase: marin, revtilknyttet, 0 til 85 meter; Det Indiske Ocean fra Den Persiske Golf og Det Røde Hav til Sydafrika og Sumatra, desuden Atlanterhavet og det østlige Middelhav; op til 43 centimeter og 787,8 gram; rødlig til gulbrun eller grå med mange tynde mørke tværbånd; 13 rygfinnepigge. Voksne fisk lever ifølge FishBase i kystvande over mudret bund. IUCN-status „Least Concern“, vurderet den 20. juni 2017 — ikke truet i sit naturlige udbredelsesområde. MedMIS angiver andre tal for Middelhavet: op til 35 centimeter, fundet på 0 til 80 meter („some sources refer to a greater depth“), ved bølgebrydere, vrag, klippeblokke, havgræsenge, koralbund, klippe og sand. ⚠️ Kilderne modsiger hinanden om længde, dybde og bund — denne artikel glatter det ikke ud.
MedMIS beskriver adfærden sådan: en „active ambush predator“, en aktiv baghold-jæger, der ofte driver byttet op i en krog med de udbredte brystfinner. Ungfisk æder mest hvirvelløse dyr, større fisk i stigende grad fisk. Den regnes for nataktiv og trækker sig om dagen ind i sprækker og under udhæng, men ses også om dagen, alene og i små grupper — og den er stedfast: Har en voksen fisk først fundet et passende sted, bliver den der. Fagfolkenes bekymring: Hvor den er indvandret, kan den ifølge MedMIS mindske tilgangen af hjemmehørende ungfisk og konkurrere med havaborrer om føden.
Piggene: hvad MedMIS siger
FishBase fører den som „Venomous“ og skriver: „Fin spines highly venomous, may cause human death.“ — finnepiggene er stærkt giftige og kan være dødelige for mennesker. MedMIS tæller 18 giftpigge: 13 lange i rygfinnen, én i hver af de to bugfinner og tre forrest i gatfinnen. De store brystfinner og halefinnen har ingen giftpigge. Ifølge MedMIS er stik „very rarely fatal“, meget sjældent dødelige, medmindre der er en allergi, men meget smertefulde, med følelsesløshed, hævelse og endda forbigående lammelse. MedMIS anbefaler at holde såret i varmt vand i 30 til 90 minutter og søge lægehjælp. ⚠️ Forskellen mellem de to kilder hører med: FishBase advarer mod mulig død, MedMIS kalder dødsfald meget sjældne. Denne artikel er ikke medicinsk rådgivning — efter et stik er det lægen, der tæller, ikke bloggen.
Vigtigt til tallerkenen: Ifølge MedMIS er kødet ikke giftigt — „the flesh of a lionfish is not venomous or poisonous“ —, giften sidder kun i piggene. I Caribien og USA bliver den spist.
Hvad det betyder ved vandet
- Fagfolkene vil have den fanget. For Middelhavet anbefaler MedMIS udtrykkeligt at fjerne nye bestande tidligt — ved personale i beskyttede områder og fritidsdykkere, „hand-held nets, speared or caught on hook and line“, altså også med krog og line — og at fremme fiskeri fra fiskersamfundene. Det er det sjældne tilfælde, hvor selve fangsten hjælper havet. Hvilken metode der fanger den bedst, siger ingen af de læste kilder; denne artikel lover ingen.
- Søg den ved struktur. Vrag, bølgebrydere, klippeblokke, sprækker: Dér beskriver MedMIS den, og den bliver sit sted tro. Har du set den et sted én gang, finder du den sandsynligvis dér igen.
- Først handsker, så saks. MedMIS råder til tykke handsker og til forsigtigt at klippe giftpiggene af med en saks, før fisken behandles videre. Tag aldrig fat med bare hænder, hold den aldrig i ryggen — dér sidder 13 af de 18 pigge.
- Også den døde fisk stikker. Piggene forbliver farlige, når fisken ikke lever længere — i køleboksen, på dækket, under rensningen.
- Ingen hjemmehørende dobbeltgænger. Ifølge MedMIS findes der i Middelhavet ingen lignende hjemmehørende art — stribet som en zebra, med viftefinner og tentakler over øjnene. Denne artikel er alligevel ingen bestemmelsesnøgle.
- Meld dit fund. MedMIS er et indberetningssystem og nævner oplysning som det første skridt mod spredningen. Dukker en indisk dragefisk op uden for de kendte områder, er en indberetning til den ansvarlige myndighed mere værd end et billede i gruppechatten.
- Tjek selv reglerne. Denne artikel nævner bevidst ingen regler om fangst, spydfiskeri eller beskyttede områder — de er forskellige fra land til land, og i havreservater gælder egne regler. Det er den ansvarlige myndighed, der er afgørende; dette er ikke juridisk rådgivning.
Den indiske dragefisk er rovfisken, hvor alt er vendt om: Fangsten er ønsket, faren sidder ikke i munden, men i ryggen, og dens navn hædrer ikke en opdager, men en soldat. StrikeAhead læser forhold og dybde og lærer af dine fangster; appen fortæller dig, hvornår det kan betale sig, og StrikeAhead Pathfinder fortæller dig, hvem du skal tage ud på ukendt vand med — kurateret, personligt efterprøvet, med verificerede fangster i stedet for reklamefotos.