Fiskeri efter Scomberomorus commerson: rovfisken, der kom gennem Suezkanalen

5. oktober 2026

I 1935 blev der ud for kysten af det daværende britiske mandatområde Palæstina fanget en fisk, som ikke hørte hjemme der: en makrel fra Det Røde Hav. Sådan står det i engelsk og hebraisk Wikipedia. Den var kommet gennem Suezkanalen. Hebraisk Wikipedia følger dens vej: 1965 i Libanon, 1981 i Tyrkiet, 1997 i Egypten og Tunesien. I dag er den ifølge engelsk Wikipedia meget almindelig i den østlige Levant og en vigtig målfisk for fiskeriet dér. Denne artikel handler om *Scomberomorus commerson* — på engelsk narrow-barred Spanish mackerel, på tysk Torpedo-Makrele, på fransk thazard rayé, på italiensk maccarello reale, på nederlandsk Indische koningsmakreel, på japansk ヨコシマサワラ (yokoshima-sawara), ved Den Persiske Golf kanaad, i Israel palamida.

En »dum makrel«, opkaldt efter en jordomsejler

Arten hører til familien af makreller og tun (Scombridae). Slægtsnavnet *Scomberomorus* udleder FishBase af latin scomber, makrellen, og græsk moros — dum, enfoldig. Artsnavnet hædrer Philibert Commerson (1727–1773), som FishBase præsenterer som »kongens læge, botaniker og naturforsker«. Den blev beskrevet af Étienne de Lacépède i år 1800 som »Scombre Commerson« (fransk Wikipedia). Ifølge fransk Wikipedia har den det største udbredelsesområde af alle arter i sin slægt. Hebraisk Wikipedia kalder den den største af alle makreller, engelsk i det mindste den største af de australske makreller.

Sådan kender du den

Kroppen er langstrakt og tydeligt fladtrykt fra siderne, tværsnittet ovalt (FishBase). Munden er stor: Overkæben når til øjets bagkant eller lidt længere, tænderne er kraftige og fladtrykte (FishBase), ifølge italiensk Wikipedia trekantede, ifølge tysk let bagudbøjede. På den første gællebue sidder kun 1 til 8 gællebørster — for fransk Wikipedia det kendetegn, man genkender arten på. Der er to rygfinner: den første med 15 til 18 pigstråler, den anden med 15 til 20 blødstråler, bagved 8 til 11 småfinner; gatfinnen har 16 til 21 blødstråler, efterfulgt af 7 til 12 småfinner (FishBase). Det mest iøjnefaldende kendetegn er sidelinjen: Under enden af den anden rygfinne knækker den brat nedad (FishBase). En svømmeblære har den ifølge tysk og russisk Wikipedia ikke.

Farven: Ryggen skinner blågrå, siderne er sølvfarvede med blåligt skær og bærer mange smalle, bølgede, lodrette striber (FishBase) — deraf det engelske tillæg narrow-barred, »smalt båndet«. Antallet af striber vokser med fisken: fra omkring 20 hos et 40-cm-eksemplar til op til 65 ved 150 cm (FishBase). Ungfisk har i stedet for striber ofte ovale pletter (FishBase, tysk og italiensk Wikipedia); hos dem er den forreste del af den første rygfinne desuden ifølge fransk Wikipedia kulsort.

Størrelse: FishBase angiver 240 cm gaffellængde som maksimum og 120 cm som almindelig længde; den tungeste offentliggjorte vægt er 70 kg. Kønsmoden bliver den ifølge FishBase ved omkring 75 cm (55 til 82 cm). Ifølge engelsk Wikipedia er hunnerne større end hannerne i Australien. I Penghu (Taiwan), hvor man ifølge engelsk Wikipedia kalder den »hvidt guld«, blev en fisk på 34 kg i 2022 solgt for mere end 3 000 dollar.

Hvor den står, og hvad den æder

Udbredelse: ifølge FishBase i Indo-Stillehavet — fra Det Røde Hav og Sydafrika til Sydøstasien, mod nord til Kina og Japan, mod syd til det sydøstlige Australien og mod øst til Fiji —, desuden i Atlanterhavet ved St. Helena. Til Middelhavet kom den som lessepsisk indvandrer gennem Suezkanalen (FishBase). Ifølge italiensk Wikipedia har den kun etableret sig dér langs de sydøstlige kyster, fra Sydtyrkiet til Libyen, hvor den er meget almindelig; fra den tyrkiske Ægæerhavskyst og fra Tunesien findes der kun enkeltstående fangster.
Levested: en fisk fra kysten og soklen — FishBase beskriver den fra kanten af kontinentalsoklen ind til lavt kystvand, ofte med lav saltholdighed og uklart vand, desuden ved skrænter, rev og i laguner. Ifølge italiensk Wikipedia møder man den sjældent på åbent hav, til gengæld jagende også i flodmundinger. Den foretager ifølge FishBase lange vandringer langs kysten, men der synes også at findes stedfaste bestande.
Dybde: FishBase angiver 10 til 70 meter.
Føde: især småfisk — ansjoser, sildefisk og hestemakreller —, desuden kalmarer og penaeide rejer (FishBase). FishBase placerer den på trofisk niveau 4,5. Ifølge fransk og russisk Wikipedia æder den både dag og nat; den arabiske skriver mest om dagen, sjældent om natten.
Sådan jager den: ifølge FishBase mest alene, ofte i lavt vand langs skrånende kyster. Hebraisk Wikipedia beskriver den som en grådig, opportunistisk rovfisk, der forfølger sit bytte i det frie vand, ved rev og tæt på kysten og ubesværet skærer det i stykker med sine skarpe tænder.
Medbeboere: Ifølge engelsk Wikipedia finder man i bughulen ofte i stort antal cyster med larver af en bændelorm, *Callitetrarhynchus gracilis*.

Gydning ved revkanten

Æggene og larverne driver i det frie vand (FishBase). Ifølge engelsk Wikipedia har æggene en stor oliedråbe, der holder dem i det varme, iltrige overfladevand. Der gydes på revenes skråninger og kanter, hvor fiskene ifølge FishBase samles på bestemte steder — ifølge italiensk Wikipedia steder, de vender tilbage til hvert år. I australske farvande gyder hver hun ifølge FishBase flere gange per sæson med 2 til 6 dages mellemrum. Hvor længe sæsonen varer, afhænger af vandtemperaturen; fransk Wikipedia nævner oktober til juli i Østafrika, december til februar ud for Madagaskar og juli til december i Papua Ny Guinea. Mange fiskerier går ifølge engelsk Wikipedia målrettet efter fødesamlingerne før gydningen. Ungfiskene vandrer derefter ind i kystfarvande og flodmundinger.

Sådan fanger man den — og hvad du bør vide

FishBase fører den som sportsfisk og som meget kommerciel; prisen ligger ifølge FishBase i kategorien »meget høj«. Lystfiskere fanger den ifølge engelsk Wikipedia fra båd ved slæbefiskeri (trolling) eller drivfiskeri, desuden fra både, moler, høfder og strande med kastede blink og jigs samt med levende agnfisk. Hebraisk Wikipedia beskriver tre metoder: slæb af en agnfisk, en imitation eller en farvestrålende agn nogle snese meter bag den langsomt sejlende båd; kast med kunstagn fra land; eller at trække en synkende agn op fra bunden og lade den falde rykvis. Alle tre, skriver Wikipedia, efterligner en såret fisk og pirrer den til angreb. I Israel er den ifølge hebraisk Wikipedia meget populær blandt lystfiskere; den nederlandske skriver derimod, at den kun i ringe grad efterstræbes af lystfiskere.

⚠️ Det følgende er en slutning ud fra dens biologi, ikke en kildeangivelse: En rovfisk, der jager tæt på kysten over 10 til 70 meter, ikke viger tilbage for uklart vand og flodmundinger, følger stimer af småfisk og bider med skarpe tænder, er en fisk for kanter og skrænter ud for kysten, for hurtigt førte kunstagn — og for et bidsikkert forfang. I Middelhavet ligger de realistiske fiskepladser dér, hvor kilderne nævner den som almindelig: langs den sydøstlige kyst fra Sydtyrkiet til Libyen, især ud for Israel og Libanon. Længere mod vest er den efter nuværende viden en tilfældig fangst.

En advarsel: I dens kød er der ifølge FishBase fundet en fedtopløselig gift svarende til ciguatoxin, hos fisk fra Queenslands østkyst (Australien). Ifølge fransk Wikipedia stammede mindst 78 giftige eksemplarer derfra, som udløste 217 forgiftningstilfælde. Ciguatera-gift stammer fra tropiske revalger, ophobes i rovfisk og ødelægges ikke ved kogning. Ellers anses kødet ifølge russisk Wikipedia for at være hvidt og af høj kvalitet; i Tainan (Taiwan) koger man ifølge engelsk Wikipedia en tyk suppe af det, tutuo yugeng, og i Israel er palamida ifølge hebraisk Wikipedia udbredt på fiskerestauranter og i hjemmekøkkenet.

Og bestanden? IUCN klassificerer den som »Near Threatened« — næsten truet (FishBase: vurderet den 10. november 2022). Ifølge italiensk Wikipedia er den overfisket i store dele af sit udbredelsesområde, mest i det vestlige Indiske Ocean, især ud for Oman; i Australien skulle bestandene være skrumpet med 30 %. Queenslands regering sænkede ifølge engelsk Wikipedia i juli 2023 den kommercielle fangstkvote fra 578 til 165 tons; lystfiskere må dér beholde én fisk per person. FishBase vurderer sårbarheden over for fiskeri som »moderat til høj« (52 af 100) og over for klimaforandringerne som »høj til meget høj« (75 af 100). I Israel er det ifølge hebraisk Wikipedia forbudt at fange den under 30 cm og i gydetiden. Mindstemål, fangstmængder og fredningstider fastsætter hvert land selv — tjek dem på stedet.

Fem modsigelser, som vi lader stå åbne

Hvor stor? FishBase samt spansk, italiensk, nederlandsk, finsk og russisk Wikipedia: højst 240 cm. Den franske: højst 220 cm. Den engelske og den hebraiske: omkring 2 m. Om vægten er alle enige, 70 kg. Om den almindelige størrelse ikke: FishBase nævner 120 cm, italiensk Wikipedia »normalt ikke over 120 cm«, den franske og den russiske omkring 90 cm.
Hvor dybt? FishBase samt tysk, nederlandsk og finsk Wikipedia: 10 til 70 meter. Den russiske: ned til 200 meter. Den arabiske: fra overfladen ned til 180 meter.
Hvornår kønsmoden? FishBase: ved omkring 75 cm (55 til 82 cm). Fransk og russisk Wikipedia: hanner ved 65, hunner ved 70 cm. Den italienske: ved 65 cm og to år. Den engelske og den hebraiske: hunner ved cirka 80 cm og omkring to år.
Hvor gammel? FishBase angiver 22 år som den højeste rapporterede alder, ligesom russisk Wikipedia. I afsnittet om modstandskraft regner den samme FishBase-side dog med en maksimal alder på 14 år.
Enlig jæger eller stime? FishBase: jager mest alene. Italiensk Wikipedia: en selskabelig fisk i små stimer, der kun spredes for at jage. Den tyske: en gruppefisk, men også at træffe enkeltvis. Den russiske: en stimefisk. Den finske: jager i små stimer.

Seks navne, der fører til den forkerte fisk

»Kongemakrel« og »King Mackerel«. Nederlandsk Wikipedia kalder den Indische koningsmakreel, italiensk maccarello reale, russisk blandt andet полосатая королевская макрель (stribet kongemakrel), og i Sydafrika hedder den ifølge engelsk Wikipedia king mackerel. Atlanterhavets King Mackerel er dog en anden art, *Scomberomorus cavalla*. Hvor let man forveksler dem, viser finsk Wikipedia: Dens FishBase-link fører til den forkerte art, til *S. cavalla*.
»Spanish mackerel«. I Australien er Spanish mackerel ifølge engelsk Wikipedia netop denne fisk. I USA mener man med navnet oftest en anden, mindre slægtning ved Atlanterhavskysten. Søger du i engelske kilder, bør du derfor holde øje med tillægget narrow-barred eller det videnskabelige navn.
»Palamida« og »palamut«. I Israel hedder den ifølge hebraisk Wikipedia פלמידה לבנה (palamida levana, »hvid palamida«) eller kort palamida; i Tyrkiet ifølge engelsk Wikipedia ceylan palamutu, GBIF fører palamut kolyozu. Med palamida og palamut menes der i resten af Middelhavsområdet dog bonitoen — den behandles i en egen gruppe i denne serie.
»Thazard«, »tazard« og »kingfish«. På fransk hedder den thazard rayé (FAO’s standardnavn ifølge fransk Wikipedia), på Mauritius tazard eller bécune blanche, i Ny Kaledonien gros prêtre og lokalt på engelsk kingfish. Men thazard-bâtard er wahooen, og bécune kaldes ellers barracudaerne på fransk — begge er egne grupper i denne serie.
ヨコシマサワラ og カマスサワラ. Det japanske navn ヨコシマサワラ (yokoshima-sawara) står i GBIF’s navneliste. Let at forveksle: カマスサワラ (kamasu-sawara) er en helt anden fisk, wahooen. Og Japans almindelige sawara er igen en anden slægtning fra samme slægt.
Kanaad, dirak, abu sinn. På arabisk har den mange navne: Ved Den Persiske Golf hedder den ifølge engelsk Wikipedia kanaad (كنعد), i Egypten ved Middelhavet og Det Røde Hav dirak (ديرك), i Libanon abu sinn (ابو سن) eller ghazal (غزال), i Libyen yamaneyah. En arabisktalende skipper kender den altså måske under et navn, der ikke står i nogen ordbog. Og det tyske navn Torpedo-Makrele? Det nævner tysk Wikipedia — GBIF’s navneliste fører ikke et eneste tysk navn.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Dybde, føde og jagtmåde står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — og om en dag på vandet er umagen værd, afgøres netop dér. Det regner StrikeAhead ud: Den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kender kanterne ud for en fremmed kyst fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: kuraterede guides og skippere, personligt kontrolleret før de kommer på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr.

Fisk det rigtige øjeblik →