StrikeAhead

Fiskeri efter havbrasen: fisken, som vinteren kaster op på stranden

I december 2008 skyllede havet ifølge nederlandsk Wikipedia hele måneden igennem nye døde fisk i land langs hele den nederlandske kyst — ved Vadehavet såvel som ved den hollandske kyst. I december 2009 skete det samme igen. Det var havbrasener, *Brama brama*: en fisk fra det åbne hav, der om sommeren trækker langt mod nord og bliver overrasket af vinteren deroppe. Denne artikel handler om havbrasenen (almindelig havbrasen) — på engelsk Atlantic pomfret eller Ray's bream, på spansk palometa negra, på italiensk pesce castagna, på norsk havbrasme.

Hvorfor den ligger på stranden

FishBase kalder den subtropisk og angiver et temperaturområde på 12 til 24 °C; den trækker i små stimer, hvis bevægelser tilsyneladende afhænger af temperaturen. Norsk Wikipedia er mere direkte: Havbrasenen tåler ikke vand under 10 °C, og de fisk, der er vandret mod nord, dør, når vinteren kommer. Ud for Norge dukker de op om efteråret, hyppigst ud for Vestlandet og Trøndelag. Nederlandsk Wikipedia beskriver ruten: Om sommeren trækker bestanden i det østlige Atlanterhav fra omtrent Portugal til Skotland; på vej tilbage mod syd kan fiskene havne i Nordsøen. Køles vandet hurtigt af, og driver en storm dem ind på lavt vand, strander de. Svartbag og krager rydder hurtigt op i de friske fisk — og derfor, skriver kilden, går mange strandinger formentlig ubemærket hen.

Helt ny er gæsten i nord ikke, men heller ikke gammel. Ifølge engelsk Wikipedia blev arten første gang registreret i irske farvande i 1843 og blev der regnet for sjælden indtil slutningen af 1950'erne; i 1960'erne og 1970'erne blev der så registreret store mængder. Dens vandringer afhænger ifølge samme kilde stærkt af temperaturen i det mellemliggende vandlag.

Hverken brasen eller makrel

Det tyske navn, Brachsenmakrele, rummer to forkerte fisk: Havbrasenen er ikke en makrel og ikke en brasen, men hører til sin egen familie, Bramidae — som tysk Wikipedia kalder Seebrassen. Den blev beskrevet i 1788 af Bonnaterre, dengang som *Sparus brama*; slægten *Brama* blev ifølge engelsk Wikipedia oprettet af Bloch og Schneider i 1801. Hvor længe man var om at placere den, viser synonymlisten på tysk Wikipedia: 18 navne, blandt dem *Lepidotus catalonicus*, *Brama chilensis*, *Toxotes squamosus* og endda *Chaetodon umbratus* — et navn fra slægten af sommerfuglefisk. Det engelske navn »Ray's bream« passer til et gammelt synonym, *Brama raii*. ⚠️ Hvem »Ray« henviser til, siger ingen af de læste kilder.

Sådan kender du den

FishBase beskriver en høj, fladtrykt krop med en stejlt buet hovedprofil. Den har ingen finnetorne: 35 til 38 bløde finnestråler i rygfinnen og 29 til 32 i gatfinnen (FishBase). Ifølge italiensk Wikipedia er de to finner bygget som spejlbilleder af hinanden, med en højere lap fortil; brystfinnerne er lange og seglformede (tysk og portugisisk Wikipedia), og halefinnen er dybt kløftet. Munden er meget stor og skrå og når langt bag øjet, tænderne er spidse og bagudrettede, munden er sort indvendigt, og foran øjnene sidder en lille gylden plet (italiensk Wikipedia). Skællene er kraftige, 70 til 90 langs sidelinjen (tysk Wikipedia); norsk Wikipedia tilføjer, at ryg- og gatfinnen er næsten helt dækket af skæl. Ifølge tysk Wikipedia kan den med udspilede brystfinner stå tilsyneladende ubevægelig i vandet.

  • Størrelse: FishBase angiver 100 cm totallængde som maksimum, almindeligt er 40 cm standardlængde; den højeste offentliggjorte vægt er 6 kg, den højeste alder 9 år.
  • Temperatur og breddegrader: 12 til 24 °C, fra 65° nord til 70° syd (FishBase).

Hvor den står, og hvad den æder

  • Udbredelse: ifølge FishBase Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og det sydlige Stillehav; i det vestlige Atlanterhav fra Nova Scotia til Argentina, i det østlige Atlanterhav fra Midtnorge til Sydafrika. I Middelhavet findes den ifølge italiensk Wikipedia overalt — sjælden er den kun i det nordlige Adriaterhav.
  • Dybde: FishBase angiver 0 til 1000 meter, oftest 0 til 200 meter — en fisk fra det frie vand, ikke fra bunden.
  • Dag og nat: Ifølge italiensk Wikipedia vandrer den i døgnrytme og stiger om natten op i de overfladenære vandlag.
  • Føde: FishBase kalder den en opportunist: små fisk, blæksprutter, tanglopper og krill. Italiensk Wikipedia skriver »vorace predatore« — en grådig rovfisk — og nævner især lygtefisk.
  • Fjender: Sværdfisk, blåfinnet tun, blå og hvid marlin, sejlfisk, guldmakrel og pighaj (italiensk og tysk Wikipedia). Tysk Wikipedia tilføjer: Til fiskeri efter sværdfisk bruges havbrasenen af og til som agn.

Gyder i varmt vand

Ifølge italiensk Wikipedia gyder den i vand over 20 °C, i Middelhavet om sommeren. Æggene måler 1,5 til 1,6 mm og har en stor oliedråbe, der får dem til at svæve; larven måler 4,8 mm ved klækningen. Larver på 1 til 4 cm ligner næppe de voksne — højere ryg- og gatfinner uden forreste lap, lange bugfinner — og lever ved overfladen. Også svensk Wikipedia skriver: Den gyder om sommeren i varmt vand.

Sådan fanges den — og hvad der kan gemme sig i fileten

Som frisk fisk har havbrasenen ifølge tysk Wikipedia især i Spanien betydning; ud for vestkysten fanges den med krogliner, hvis kroge sidder på 90 til 110 meters dybde. Italiensk Wikipedia nævner ringnot og især langline og skriver, at den fanges snarere lejlighedsvis; kødet har en kraftig, men ikke ubehagelig lugt og er værdsat i køkkenet. Ifølge spansk Wikipedia var den frem til 1970'erne en af de mest almindelige og populære arter — på grund af kødet og især den lave pris. I Sydafrika er den ifølge engelsk Wikipedia en almindelig bifangst i kulmulefiskeriet.

⚠️ Det følgende er en slutning ud fra dens biologi, ikke en kildeangivelse: En rovfisk fra det åbne vand, der om natten stiger op mod overfladen og især æder små fisk og blæksprutter, er en fisk for natten og for naturlig agn — og dybden, den står i, ændrer sig med tidspunktet på døgnet. En vejledning for lystfiskere beskriver ingen af de læste kilder.

Spansk Wikipedia indeholder en advarsel: Kødet kan være angrebet af larven af en bændelorm, *Gymnorhynchus gigas*. Den ligger som en lang hvid orm mellem muskelfibrene; dens endelige vært er store hajer. For mennesker er den ikke skadelig, men den ser meget uappetitlig ud, og ved massivt angreb kan fiskene blive beslaglagt.

Og bestanden? IUCN fører havbrasenen som »Least Concern« — ikke truet. FishBase sætter et modpunkt: Sårbarheden over for fiskeri er »High« (60 ud af 100), modstandskraften lav, og en bestand skal bruge 4,5 til 14 år på at fordoble sig. Italiensk Wikipedia ser ved den spanske atlanterhavskyst tegn på moderat overfiskeri og skriver, at viden om bestandene er meget sparsom. Mindstemål, fangstmængder og fredningstider fastsætter hvert land selv — tjek dem på stedet.

Fem modsigelser, som vi lader stå åbne

  • Hvor tung? FishBase og den tyske, italienske, norske, nederlandske og portugisiske Wikipedia: 6 kg. Den svenske: 9 kg. Den tyske tilføjer, at voksne fisk i gennemsnit vejer snarere 2 kg.
  • Hvor stor? Næsten alle kilder angiver 100 cm som maksimum — spansk Wikipedia skriver højst 60 cm. Almindeligt er ifølge FishBase 40 cm, ifølge spansk og norsk Wikipedia 40 til 55 cm, ifølge portugisisk 40 til 70 cm.
  • Hvor dybt? FishBase: 0 til 1000 meter, oftest ned til 200. Norsk Wikipedia: ned til 400 meter. Den tyske: ungfisk også under 2700 meter — dybere end nogen angivelse for de voksne.
  • Hvilken farve? Italiensk, norsk og svensk Wikipedia: sølvfarvet. Den spanske: frisk op af vandet skinnende sort, kort efter metallisk grå. Den portugisiske skriver i første sætning »sort eller mørkegrå« og få afsnit senere »sølvfarvet«. Den italienske løser det halvt: levende sølvgrå, død mørkt blygrå.
  • Hvor gyder den? Tysk Wikipedia: i august og september på dybt vand. Den italienske: i vand over 20 °C, æg og larver ved overfladen. Og i øvrigt: Tysk Wikipedia nævner massestrandinger i 1949 til 1955, 1974 til 1976, 2008 og 2009 — den nederlandske 1976, 1979, 2008 og 2009.

Seks navne, der fører til den forkerte fisk

  • »Brama« og »brasen«. Brasenen i vores søer, en karpefisk, hedder videnskabeligt *Abramis brama* — med samme artsnavn. Den russiske GBIF-liste kalder havbrasenen »atlantisk havbrasen« (атлантический морской лещ), den nederlandske »braam«.
  • »Havbrasen« og »Black Sea Bream«. Bramidae er ikke Sparidae, som guldbrasen og tandbrasen hører til — selv om de også bærer »brasen« i navnet. Og »Black Sea Bream« fra den engelske GBIF-liste er ikke en fisk fra Sortehavet — under det navn går på engelsk oftest havruden *Spondyliosoma cantharus*.
  • »Angelfish«. I Sydafrika sælges den ifølge engelsk Wikipedia som »angelfish« — en ægte kejserfisk er den ikke. Portugisisk Wikipedia kender også »angelina« og »freira«, *nonnen*.
  • »Palometa«. I Spanien hedder den ofte bare »palometa« — men »palometa blanca« er *Trachinotus ovatus*, en helt anden art.
  • »Castagnola«. Italiensk »castagnola« og fransk »castagnole« står på GBIF-listen — men i Middelhavet mener man dermed oftest den lille middelhavsjomfrufisk *Chromis chromis*. Derfor hedder den mere præcist »pesce castagna« og »grande castagnole«.
  • »Pomfret«. På asiatiske markeder betegner »pomfret« oftest Pampus-arterne — en helt anden familie. GBIF-listen fører »pomfret« også på nederlandsk og »pomfretti« på finsk.

Tilbage står det spørgsmål, som hver artikel i denne serie begynder med: hvornår. Temperatur, dybde og føde står ovenfor, og de ligger fast. Det, der ændrer sig hver dag, er alt det andet — og om en aften på vandet er umagen værd, afgøres netop dér. Det regner StrikeAhead ud: Den tager forholdene ved dit vand og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke leder efter en havfisk fra land, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: kuraterede guides og skippere, personligt kontrolleret før de kommer på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr.

Fisk det rigtige øjeblik →