StrikeAhead

Pagrus caeruleostictus (bluespotted seabream): havruden, der i årevis blev regnet for hannen af en anden art

Sølvfarvet med rosa skær, oversået med bittesmå, lysende blå prikker — og i gydedragt bærer hannerne et gyldengult hoved. *Pagrus caeruleostictus* er en havrude, en nær slægtning af *Pagrus pagrus* og den rødbåndede havrude (*Pagrus auriga*). Et dansk navn fører GBIF ikke, så her bruger vi det videnskabelige navn. På engelsk hedder den bluespotted seabream, på spansk zapata blanca eller hurta, på italiensk pagro reale maschio eller pagro azzurro, på fransk pagre à points bleus, på portugisisk pargo-zapata, på catalansk pagre reial eller fusta, på nederlandsk blauwgevlekte zeebrasem, på finsk sinipilkkupargo, på russisk крапчатый пагр, på græsk στικτό φαγκρί, på kroatisk pagar barjaktar, på albansk pagri pikablu, på tyrkisk tarança balığı, og på tysk fører GBIF den som Blaufleckenbrasse (GBIF samt spansk, italiensk, catalansk, portugisisk og russisk Wikipedia). Her kan du læse, hvordan du kender den, hvor den lever, hvad den æder — og hvad kilderne siger om hvornår.

Navn og oprindelse: den »blåprikkede« fra Østatlanten

Den blev beskrevet af den franske zoolog Achille Valenciennes i 1830 (FishBase, GBIF) — tretten år før den rødbåndede havrude, som samme forfatter beskrev i 1843. Slægtsnavnet *Pagrus* går tilbage til det græske *pagros*, et gammelt fiskenavn (FishBase). Artsnavnet *caeruleostictus* er sat sammen af latin *caeruleus*, blå, og græsk *stiktos*, prikket; folkenavnene på næsten alle sprog siger det samme. Dens hjem er Østatlanten: fra Portugal og Gibraltarstrædet til Angola, inklusive Middelhavet (FishBase).

Sådan kender du den

  • Blå prikker på sølvrosa. Italiensk Wikipedia beskriver farven som sølvfarvet med rosa reflekser, oversået med bittesmå, lysende blå prikker; hos voksne fisk kommer der små mørke pletter til.
  • Gyldengult hoved i gydedragt. Hanner i gydefarver har gyldengult hoved og gyldengule sider (italiensk Wikipedia). Det passer til et af de engelske navne, GBIF fører: goldenhead porgy.
  • Omrids som en tandbrasen. Kroppen er oval og ligner tandbrasenernes; panden er hos ungfisk stærkt hvælvet, hos voksne mindre (italiensk Wikipedia).
  • Tre til fire korte tråde på ryggen — hos ungfisk. Unge dyr har 3 til 4 forlængede stråler i rygfinnen, men tydeligt kortere end den rødbåndede havrude (italiensk Wikipedia). Det er det bedste feltkendetegn over for *Pagrus auriga*: dér to meget lange tråde og røde tværbånd, her flere korte tråde og blå prikker.
  • Størrelse: almindeligt er omkring 50 cm, maksimalmålet ligger alt efter kilden på 80 eller 90 cm (se nedenfor). Den højeste offentliggjorte vægt: 11,6 kg (FishBase).

Hvor den lever i Middelhavet

*Pagrus caeruleostictus* er ikke indvandret gennem Suezkanalen, men en hjemmehørende art i Østatlanten og Middelhavet. Hvor almindelig den er dér, beskriver kilderne forskelligt (se nedenfor): Ifølge italiensk Wikipedia er den kun almindelig ved de nordafrikanske kyster og sjælden i italienske farvande. Den lever mest over hård bund — klippe og rullesten —, de ældre fisk i den dybere del af dybdeområdet, de unge tæt ved kysten (FishBase). Italiensk Wikipedia nævner som levested især hårde bunde opbygget af kalkalger, det såkaldte coralligène. FishBase fører den som bundnært levende (bentopelagisk), som en art, der vandrer inden for havet, og registrerer den ud over i havet også i brakvand. Mest står den på 30 til 50 m dybde (FishBase).

Hvad den æder — og hvad man ved om hvornår

  • Et rovdyr ved bunden. Den æder især muslinger, desuden krebsdyr og fisk (FishBase). Italiensk Wikipedia kalder den udtrykkeligt et rovdyr, der især tager fisk og krebsdyr. FishBase placerer den på fødekædens trin 3,7 — det er et rovdyrs trin, ikke en græssers.
  • Om hvornår findes der ét eneste fingerpeg — og det gælder gydningen. Ifølge FishBase trækker den for at gyde parallelt med kysten og gyder i portioner mellem forår og efterår, over blød bund på lavt vand. Et foretrukket tidspunkt på dagen eller en foretrukken årstid for fødeindtagelsen nævner ingen af de kilder, der er læst her.
  • Tidligt kønsmoden. Fiskene bliver kønsmodne som toårige, ved en længde på omkring 19 cm (FishBase: 18,7 cm, spændvidde 17 til 23 cm). Om kønsskifte lægger FishBase sig ikke fast: Alt efter region kan indplaceringen af kønsmønstret falde anderledes ud.
  • På krogen og i nettet. FishBase fører den som sportsfisk og som kommercielt udnyttet. Italiensk Wikipedia kalder dens kød fremragende.
  • Trusselsstatus: på IUCN's rødliste ikke truet (Least Concern, vurderet 2009). FishBase vurderer dens modstandskraft over for fiskeri som middel (bestandens fordoblingstid 1,4 til 4,4 år) og dens sårbarhed som moderat til høj (46 ud af 100). Til sammenligning: For den rødbåndede havrude angiver samme database en meget lav modstandskraft og 69 ud af 100.

Hvor kilderne modsiger hinanden

  • Hvor stor bliver den? FishBase: 90 cm standardlængde, altså målt uden halefinne. Catalansk Wikipedia: 90 cm totallængde. Spansk og russisk Wikipedia: 90 cm, uden angivelse af målemåden. Italiensk Wikipedia: 80 cm.
  • Hvor udbredt er den i Middelhavet? FishBase samt spansk, catalansk og russisk Wikipedia skriver slet og ret: inklusive Middelhavet. Italiensk Wikipedia tager et forbehold: til stede, men kun almindelig ud for Nordafrika, sjælden i Italien.
  • Hvor begynder den i Atlanten? FishBase: fra Portugal og Gibraltarstrædet. Italiensk Wikipedia: mellem Cádizbugten og Angola.
  • Hvor dybt? FishBase: 1 til 200 m, mest 30 til 50 m. Spansk Wikipedia: fra overfladen til 200 m. Italiensk Wikipedia: 20 til 200 m.
  • Muslinger eller fisk? FishBase: især muslinger, desuden krebsdyr og fisk. Italiensk Wikipedia: især fisk og krebsdyr — muslinger står der intet om. Spansk Wikipedia henfører efter sætningsbygningen fødeangivelsen til ungfiskene tæt ved kysten.
  • Hvor værdifuld er den? Spansk Wikipedia: middel markedsværdi. Italiensk Wikipedia: ved de afrikanske kyster genstand for et blomstrende fiskeri med betydelig økonomisk værdi, i Europa for sjælden til at spille en rolle.
  • 90 cm og 11 kg — for hvilken art? Spansk Wikipedia angiver for den rødbåndede havrude et maksimalmål på 90 cm og 11 kg, FishBase for samme art kun 80 cm og 3 kg. For *Pagrus caeruleostictus* står der hos FishBase 90 cm og 11,6 kg. De to arter deler på spansk navnet hurta. Om tallene af den grund er vandret, siger ingen kilde — men overensstemmelsen er påfaldende.
  • Hvilken orden? Spansk og catalansk Wikipedia stiller den til Perciformes; FishBase fører nu familien under Eupercaria. Det er en forskel i systematikkens stade, ikke i arten.

Tre fælder ved navnet

  • »Pagro reale maschio« er ikke en han. På italiensk hedder arten ordret »han-pagro reale«. Italiensk Wikipedia forklarer hvorfor: Man anså i årevis *P. caeruleostictus* for hannen og *P. auriga* for hunnen af en og samme art. Navnet er blevet, fejltagelsen ikke.
  • »Pagre reial« og »pagro reale« er to forskellige fisk. Catalansk pagre reial er *P. caeruleostictus* (catalansk Wikipedia), italiensk pagro reale er *P. auriga*. Den, der oversætter mellem de to sprog, ender ved den forkerte art.
  • »Hurta« og lånte navne. Spansk hurta fører GBIF for begge arter. Under fransk opfører GBIF ved siden af pagre à points bleus også slet og ret pagre samt daurade rose og dorade rose, under italiensk også blot pagro — navne, der i daglig tale lige så vel står for andre havruder. Og under tyrkisk fører GBIF ved siden af tarança balığı også yalancı trança (dér skrevet uden specialtegn som »yalanci trance«) — ordret »falsk trança«.

Dermed er vi ved hvornår, som hver artikel i denne serie slutter med. For *Pagrus caeruleostictus* giver kilderne præcis ét fingerpeg: Der gydes mellem forår og efterår, på lavt vand og over blød bund. Om ædetidspunktet står der ikke et ord nogen steder. Levested, bytte og kendetegn står ovenfor, så vidt de er belagt. Det, der ændrer sig hver dag, er forholdene ved dit vand — dem regner StrikeAhead ud og fortæller dig, hvornår turen er umagen værd. Og fordi man ikke kender et fremmed områdes klippekanter og regler fra første dag, fortæller StrikeAhead Pathfinder dig, med hvem du tager ud: håndplukkede guider og skippere, personligt kontrolleret før optagelse på listen — licens og forsikring —, med verificerede fangster i stedet for reklamebilleder, uden betalt rangering og for dig som lystfisker uden formidlingsgebyr. Appen siger hvornår, Pathfinder med hvem.